EU-parlamentariker langer ud efter Dansk Folkeparti
Tirsdag 9. april 2019 kl: 10:43
Af: RedaktionenSocialdemokraten Ole Christensen, der er medlem af EU-Parlamentet, hilser med tilfredshed resultatet af afstemningen i EU-Parlamentet om EU-Kommissionens vejpakke. Samtidig kritiserer han Dansk Folkeparti’s medlemmer af EU-Parlamentet for ikke at stemme for regler, der både giver chauffører bedre løn og arbejdsvilkår, end de har i dag, eller for at stramme reglerne for cabotage-kørsel, så man for eksempel ikke kan køre gods rundt i Danmark til en bulgarsk løn
Ole Christensen, der ikke stiller op til det kommende valg til EU-Parlamentet har kommenteret afstemningen på Facebook, hvor han skriver: - Med det her resultat har vi sat en alvorlig kæp i hjulet for de vognmænd, der indtil i dag har udnyttet smuthuller til at oprette postkasseselskaber, udnytte lastbilchauffører og begå unfair konkurrence.
Over for Fagbladet 3F fremhæver Ole Christensen, at EU-Parlamentet med afstemningen har taget et kæmpe skridt mod at forhindre social dumping på landevejene.
- Fremover vil vi kunne undgå sager som med Kurt Beier Transport og slumlejren i Padborg. Det var godt, at EU-Parlamentet tog sig sammen klokken fem minutter i tolv, siger han til Fagbladet 3F og fortsætter: - Jeg har sjældent oplevet så mange krumspring for at forhindre ny lovgivning, særligt fra de østeuropæiske lande og Dansk Folkepartis gruppe, ECR. Det undrer mig, at de ikke har haft mere fokus på chaufførernes forhold
Over for transportnyhederne fremhæver Ole Christensen, at DF'ernes stemmeafgivning indikerer, at de ikke har den mindste interesse for at forbedre forholdene på vejene.
- De stemte nemlig ikke for regler, der ellers både giver chaufførerne langt bedre løn og arbejdsvilkår, end de har i dag, og som én gang for alle sætter en stopper for, at firmaer som Kurt Beier i Padborg har kunne drive en guldrandet forretning på at have chauffører til at leve under slavelignende forhold til sulteløn. DF’erne stemte heller ikke for at stramme reglerne for cabotage-kørsel, så man for eksempel ikke kan køre gods rundt i Danmark til en bulgarsk løn, siger Ole Christensen og fortsætter:
- I stedet stod DF’erne skulder ved skulder med deres østeuropæiske kollegaer, der gjorde alt, hvad de kunne, for at bevare de nuværende regler og smuthuller.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Temperaturdata fra dyretransporter er til rådighed i store mængder...
- Hårdere straffe for miljøsnyd må ikke gå ud over vognmændenes retssikkerhed
- Politiet tog flyttemand i dokumentfalsk
- Mand i varebil forsøgte at snyde sig til pakker
- Lastbil kørte på tværs af motorvej
- Vognmand har fået en trailer til tunge kornlæs
- Ørsundsbroen lagde belægning til flere køretøjer
- Transport- og logistikkoncern har sat kinesisk el-lastbil i daglig drift
- Solcelleleverandør fra Vejle bliver medlem af alliance for solenergisk mobilitet
- Hvid trækker hentede rød fire-akslet asfalt tiptrailer
- Skatteministeren fastholder afgifterne på dieselolie og benzin
- Vismændene beskriver stress og arbejdsudbud i deres seneste rapport
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



