Tre lastbil-opbyggere opnår certificering af Mercedes-Benz
Mandag 2. juli 2018 kl: 10:01
Af: RedaktionenHMF, Brdr. Plagborg og SAWO er blevet Mercedes-Benz-certificeret. Certificeringskonceptet for opbygning af nye lastbiler skal sikre gennemtestede kvalitetsløsninger med høj brugsværdi og lang levetid. I Danmark tæller konceptet på nuværende tidspunkt de tre nævnte opbyggere
Baggrunden for konceptet er, at køb af ny lastbil for de fleste vognmænd er en stor investering, som er forbundet med grundige overvejelser om både pris, leveringstid og ikke mindst opbygning af bilen. Da opbygningen kan have stor økonomisk betydning på lang sigt, kan gennemtænkte og velafprøvede løsninger spare vognmanden for mange timer på værkstedet - især når bilen ikke længere er ny.
Værdifuldt samarbejde
En certificeret lastbil er bygget op efter godkendte standarder udviklet af Mercedes-Benz i tæt samarbejde med den enkelte opbygger. Intelligente, gennemtestede løsninger betyder, at opbygningen matcher den kvalitet, som chassiset leveres med fra fabrikken, uanset om det drejer sig om tømmerhandelbiler med kran, biler med wirehejs til tunge læs eller distributionsbiler.
Og da opbygningen altid udføres efter klare standarder, kan bilerne bygges op langt hurtigere end tidligere, ligesom det løbende vedligehold af bilen lettes betragteligt, da værkstedet altid ved præcis, hvordan opbygningen er udført, og derfor hvordan den bedst serviceres.
-Vi ved altid på forhånd, hvordan opbygningen skal udføres, da alle processer og al dokumentation allerede er på plads. Det betyder, at vi arbejder hurtigere, hvilket har resulteret i, at en gennemsnitlig opbygning nu tager omkring to uger mod seks til otte uger tidligere. Det er vi meget tilfredse med, siger applikationsmanager hos HMF, Bjarne Bak Sørensen.
Også hos Brdr. Plagborg glæder man sig over det tætte samarbejde med Mercedes-Benz:
- Den tætte dialog med Mercedes-Benz betyder bl.a., at vi har indflydelse på, hvordan chassiset ser ud, når vi modtager det fra fabrikken. Det har gjort det muligt at udføre opbygningen af bilen langt mindre kompliceret end tidligere. Derfor er bilen langt lettere at vedligeholde, og det betyder i sidste ende kortere tid på værkstedet, siger direktør hos Brdr. Plagborg, Karl Erik Plagborg.
Hos SAWO er man også glad for at kunne levere lastbiler i endnu højere kvalitet:
- Med certificeringen er det blevet muligt for os at bygge bilerne op med endnu mere solide og intelligente løsninger end tidligere. Og da vi er i løbende dialog med Mercedes-Benz, evalueres standarderne for opbygningerne hele tiden. Det er positivt for både vores og kundens forretning, siger teknisk chef hos SAWO, Morten Allerød.
Færdigopbyggede lastbiler til hurtig levering
Tidligere på måneden lancerede Mercedes-Benz sit nye koncept StarTklar, som tilbyder færdigopbyggede lastbiler. Konceptet består foreløbig af et udvalg af fem af de mest populære opbygninger, som er klar til hurtig levering, da bilerne allerede står på lager eller er under opbygning.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler
- Transportorganisation vil have Færdselsstyrelsen til at stoppe deling af CPR-numre
- Fabrik i Normandiet har produceret lastbiler i 70 år
- Energiselskab har åbnet flere HVO-tanke
- Blodprop satte en stopper for truckcertifikat - indtil...
- Pakkedistributør bygger lagerhotel i Kolding
- Fabriksområde med havn til tunnelbyggeri kan få en ny rolle
- Fransk transportkoncern bestiller 110 batteri-elektriske lastbiler
- Nye teknologier kan ændre spillereglerne i transportbranchen frem mod 2040
- Ny kabelplatform skal sikre vedligeholdelsen af Storebæltsbroen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




