Danmarks bedste transportlærlinge er blevet kåret
Torsdag 26. maj 2016 kl: 21:11
Af: Redaktionen60 chauffør- og lagerlærlinge fra hele landet var udtaget til at deltage i DM for transportlærlinge. Konkurrencen blev hos TEC Hvidovre lørdag 21. maj
Niveauet for disciplinerne var højt, og mange af lærlingene havde brugt ekstra tid på at finpudse deres færdigheder på skolerne i en række weekender i tiden op til DM.
Konkurrencerne endte med, at transportlærlinge fra AMU Nordjylland kunne køre med pokalerne for chauffør- og lagerdisciplinerne. De to var Mathias Christophersen fra Aalborg Vognmandsforretning A/S og lagerlærling Emil Larsen fra Ove Wrist & Co.
Vinderne af chaufførdisciplinerne:
- Mathias Christophersen, Aalborg Vognmandsforretning A/S, AMU Nordjylland
- André Annfinsson Jacobsen, Vognmand Bomholt A/S, Aarhus TECH
- Morten Andersen, Thomas Skjøth, Syddansk Erhvervsskole
Vinderne lagerdisciplinerne:
- Emil Larsen, Ove Wrist & Co A/S, AMU Nordjylland
- Vicky Holm Obel, Nomeco A/S, TEC Hvidovre
- Benjamin Zacharias Trumulis Rasmussen, Pantom A/S, TEC Hvidovre
Fed ekstrapræmie til vinderne
Som noget nyt i år fik de tre vindere i lagerkategorien og de tre vindere i chaufførkategorien en tur med overnatning til Gøteborg. Turen står i lastbilens tegn, når vinderne får mulighed for at besøge Volvo Trucks’ democenter, lastvognsfabrikkwn i Tuve samt Volvo-museet.
Mange muligheder i transport
Til DM viser de kvalificerede transportlærlinge, at de lever op til de høje faglige kompetencekrav, som de bliver stillet over for i deres uddannelse, og senere i deres arbejdsliv.
En af TUR’s missioner er at forbedre transportuddannelsernes ry ved blandt andet at fortælle om den brede vifte af muligheder, det giver at tage en af de ni transportuddannelser. Hvad enten man vælger at blive godschauffør, kranfører eller lageroperatør er man nærmest sikret job resten af sit liv, da der er arbejde til alle inden for branchen. En hel generation af ældre chauffører er på vej på pension, og således skønnes det, at der om bare fire-fem år vil mangle 2.500 godschauffører i Danmark.
En anden mission er at vise, at det ikke er nok blot at have et kørekort, hvis man for eksempel vil være godschauffør. Det kræver en lang række færdigheder, certifikater og kurser i blandt andet transport og håndtering af farligt gods, førstehjælp og kundeservice.
Om mesterskaberne
Lærlingene blev udfordret på blandt andet præcision og tid, da de skulle gennemføre fem discipliner, der alle indeholdte en række normale arbejdsfunktioner fra lager- og chaufførbranchen.
Disciplinerne i DM for lagerlærlinge:
- Teoriprøve i TUR-systemet Multitest
- Klargøring af palle samt stuvning af paller i container ved hjælp af løftevogn
- Varesalg med plukning ved hjælp af stabler og klargøring på palle til transport
- Gaffeltruckkørsel med vandtønde samt præcisionsstabling af paller
- Manøvrering af langgods med gaffeltruck samt læsning på trailer
- Teoriprøve i TUR-systemet Multitest
- Præcisionskørsel med modulvogntog
- Præcisionskørsel med trækker og trækker/trailer
- Lastfordeling på trailer med brug af gaffeltruck og efterfølgende lastsikring
- Kranarbejde med lastbilmonteret kran
DM for transportlærlinge er arrangeret af TUR i samarbejde med landets transportskoler og en lang række sponsorer: Volvo Trucks, Toyota Material Handling, Danske Fragtmænd, 3F, DI, ATL, ITD, DTL, TU, GUU, Lastbilmagasinet og ProJob.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Løn, fleksibilitet og plads til de skæve skal trække unge til transportfag
- Vognmand med diesel i blodet har fået el i hjertet
- Tip-kærre skal køre med asfalt hos Grindsted-vognmand
- Lastbilleverandør åbner ny afdeling for nationale flådekunder
- Shipping-koncern fra Esbjerg overtager aktiviteter fra postvirksomhed på Færøerne
- - Når fragten vokser, skal vi kunne følge med
- Vognmand i Korsør er blevet fynsk-ejet
- Forsvaret har forlænget aftale med svensk lastbilproducent
- Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd
- Bedre værktøjer skal holde vanvidsbilister væk fra vejene
- Evaluering af vejafgiften afslører et mix af positive og negative konsekvenser
- Busulykke på Djursland koster to menesker livet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)


