Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

DSB får grønt lys til at købe lejede dobbeltdækker vogne

Onsdag 2. april 2014 kl: 20:27
Af: Redaktionen

Forligskredsen bag bedre og billigere kollektiv trafik - det er SR-Regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten - er blevet enige om at åbne for, at DSB køber de 67 dobbeltdækkervogne, som i dag er lejet. Samtidig reserverer politikerne omkring 420 millioner kroner, som skal bruges til at købe el-lokomotiver for

Købet af de 67 dobbeltdækkervogne skal sikre antallet af siddepladser i togtrafikken og gøre DSB mindre afhængige af de italienske IC4-tog, der er blevet meget forsinkede på grund af tekniske problemer og overskredene leveringstider fra den italienske togproducent AnsaldoBreda.


Køb af el-lokomotiver vil øge el-togskapaciteten i Danmark og bidrage til en fleksibel overgang fra diesel til el-drift.


- Med aftalen undgår vi en situation, hvor vi skulle satse på, at IC4-togene pludselig ville køre problemfrit for at kunne dække det fremtidige pladsbehov, siger transportminister Magnus Heunicke (S).


De 67 dobbeltdækkervogne har ca. 7.200 pladser, hvilket svarer til pladserne i omkring 35 IC4-togsæt. Med købet har DSB dermed pladskapacitet nok til kunne overholde sin kontrakt med staten og skabe tryghed for passagerne - også efter 2016, hvor dobbeltdækkerne ellers skulle leveres tilbage.


Ved at have de 67 dobbeltdækkere på danske hænder har DSB fået en solid pladsbuffer, hvis der kommer yderligere problemer med IC4-togene, hvilket ellers kunne betyde manglende siddepladser til passagerne.


- Jeg er tilfreds med, at vi med et bredt flertal sikrer, at der ikke vil komme kaotiske tilstande i togene, når lejekontrakten på de 67 dobbeltdækkervogne, som hver dag bruges af tusindvis af passagerer, udløber. Samtidig skaber vi med nye el-lokomotiver mulighed for en mere miljøvenlig og driftsikker togdrift på de danske skinner, siger transportministeren.


Pengene til de 67 dobbeltdækkervogne og el-lokomotiverne finansieres af de 1,2 milliarder kroner, der med aftalen om "Bedre og Billigere Kollektiv Trafik" af 12. juni 2012 er afsat til indkøb af el-tog.









Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Togtrafikken bliver forstyrret af historisk mange fejl på skinnerne
- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Om to år kører der direkte tog mellem Oslo og Berlin
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Gratis transport har fået flere til at parkere ved letbanestation
- Togoperatør kørte 6 millioner kroner hjem i første kvartal
- Elektriske delecykler skal hjælpe landsbyborgere tættere på offentlig transport
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Det første direkte tog mellem København, Berlin og Prag er sendt afsted
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
- Reservedele var gemt væk - dansk forhandler af togreservedele vil betale én million kroner i bøde

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst