Transport- og logistik-gruppe udvider inden for luft- og søtransport
Mandag 13. januar 2025 kl: 17:00
Af: RedaktionenBlue Logistics Group A/S, der i løbet af 2024 optog en række transport- og logistik-virksomheder, har i samarbejde med Ole Møller Hansen og holdet fra Rhenus Air & Sea i Danmark gennemført et Management Buyout (MBO), der bringer et par håndfulde dygtige medarbejdere samt hele forretningen, inklusive væsentlige kundeforhold, ind i Blue Logistics Group
Det nye hold inden for luft og søtransport i Blue Logistics Group vil fremover operere under navnet Blue Logistics Air & Ocean.
Blue Logistics Group A/S oplyser videre, at handlen så godt som fordobler gruppens nuværende aktiviteter inden for luft- og søtransport i Danmark.
- Foruden holdet af nye dygtige kollegaer og partnere, så er vi utroligt glade for også at overtage niche-ekspertisen og aktiviteten indenfor pharma-segmentet, hvor præcision og pålidelighed er afgørende og fortæller lidt om det kvalitetsniveau teamet er vant til at arbejde med, siger administrerende direktør, Mikkel Fruergaard, fra Blue Logistics Group A/S.
Ole Møller Hansen, der frem til tirsdag 31. dec sidste år var Managing Director hos Rhenus Logistics Denmark ApS under den tyske Rhenus-gruppe, og som har været tovholder på Management Buy Out’et ser positivt på fremtiden.
- Da muligheden for et MBO åbnede sig, så var matchet åbenlyst mellem teamet, mig selv og Blue Logistics - og vi ser det som en fantastisk mulighed at blive en del af Blue Logistics Group. Vi ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, som vi allerede har og til at kunne udnytte de synergier, som samarbejdet med Blue Logistics skaber. Jeg skylder også en tak til topledelsen i Rhenus International, da de har været en god og fair partner i denne proces. Vi vil glæde os til at fortsætte samarbejdet med Rhenus - nu bare hver for sig, siger Ole Møller Hansen
Blue Logistics Air & Ocean’s synergier med søsterselskabet Ocean Shipping & Logistics A/S, som kom med i Blue Logistics Group A/S i oktober sidste år ligger lige for, så de to selskaber forventes samtænkt fra starten.
- Nogle gange er der et stærkt match mellem datterselskaberne, og så skal mulighederne vendes. I dette tilfælde fandt partnerne selv ud af, at samtænkningen - hvis ikke en øjeblikkelig fusion - blot ville styrke dem begge - og så giver vores DNA, som er partnerskaber, så absolut god mening. Det er skønt at se, når tingene nogle gange bare falder i hak, siger bestyrelsesformand i Blue Logistics Group A/S, Morten Mathiesen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Øresundshavne nåede over en milliard svenske kroner i omsætning
- Containerterminal ved Øresund har fået endnu en kran
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Høje skibe lægger til kaj i Esbjerg
- El-færge er sat i drift
- Fragtmængderne steg i maj
- Færgerederi ombygger to færger til hybriddrift
- Regeringen bør udbygge og etablere syv superhavne
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |