Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent

Mandag 6. juli 2026 kl: 13:26
Af: Redaktionen

Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent

MAN Truck & Bus’ Van Division og redningskoncernen Falck Danmark A/S har forlænget en eksisterende rammeaftale om leverance af MAN TGE-køretøjer med yderligere tre år. I henhold til aftalen kan der potentielt bestilles op til 600 køretøjer inden udgangen af 2028

Partnerskabet mellem Falck og MAN Truck & Bus’ Van Division blev etableret i 2019 og omfatter i dag Tyskland, Danmark, Storbritannien og Polen, mens Spanien er tilføjet som det seneste marked. MAN TGE fungerer som basiskøretøj for rednings- og ambulanceenheder, som ombygges af lokale karrosseriopbyggere i de forskellige lande.


- Det vigtigste ved TGE er, at man får meget for pengene. Derudover - og især med de seneste opdateringer - er det tekniske niveau på køretøjerne virkelig godt og understøtter Falcks ambitioner inden for sikkerhed og driftsmæssig holdbarhed, siger Michael Gade, der er Head of Fleet Sourcing & Equipment, Global Procurement hos Falck.


Jan Møllerskov Nielsen, der er Sales Manager FLEET Van hos Semler Truck & Bus A/S, der i foråret overtog MAN Trucks & Bus' danske datterselskab, har været med fra starten og har været en af foregangsmændene for at samarbejdet mellem MAN og Falck Danmark A/S blev etableret.


- I Danmark har vi samarbejdet med Falck i rigtigt mange år. Siden 2019 har vi alene i Danmark leveret over 570 MAN TGE til ambulance- og sygetransport, teknik, hjælpemiddeltransport og interne køretøjer. Hertil skal lægges et større antal MAN-lastbiler, der har indgået i Falcks vejassistance. Så der er ingen tvivl om at vi også i Danmark er rigtigt glade for samarbejdet med Falck Danmark, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst