Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
HOVEDSTADSOMRÅDET:

Femte metro-linie sendes i udbud

Tirsdag 30. juni 2026 kl: 13:08
Af: Redaktionen

Metroen i København skal udbygges med en femte linie. Den nye linie, M5, skal binde eksisterende kvarterer, nye byudviklingsområder og det samlede metronet tættere sammen. Metroselskabet, der står bag metroen i Hovedstadsområdet, har offentliggjort to store udbud for første etape af den kommende metrolinie og markerer dermed en væsentlig milepæl for den kommende metrolinie, som forventes at åbne i 2036. Udbuddene for første etape har en værdi på ca. 10,5 milliarder kroner

Den nye M5-linie bliver en central del af udviklingen af København og skal både forbedre den kollektive transport til eksisterende byområder og understøtte nye bydele, der vokser frem. Udbuddene af første etape omfatter blandt andet anlæg af to borede tunneller og seks stationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter samt tog. Udbuddene har alt i alt en værdi på henholdsvis ca. 6,5 milliarder kroner for anlæg og ca. 4 milliarder kroner for transportsystemet.


Udbuddene er udarbejdet på baggrund af en længere markedsdialog, som Metroselskabet har gennemført de seneste tre år. Dialogen har blandt andet bidraget til videndeling, justering af krav og valg af kontraktmodel, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at anlægge M5. Udbuddene åbner mulighed for tilpasninger gennem konkurrencepræget dialog og forhandlinger.


- Vi vurderer, at tilpasningerne er vigtige i et marked, hvor der i disse år er en betydelig stigning i antallet af store bygge-, anlægs- og jernbaneprojekter i Danmark og Europa, og hvor samarbejdsmodeller og risikodeling spiller en stadig større rolle,” siger Mikkel Kjær Jensen.


Fakta om udbudsprocesserne:
  • Der er tale om EU-udbud, der gennemføres med forudgående prækvalifikation
  • EU-udbuddene er offentliggjort via TED (Tenders Electronic Daily), som er EU’s fælles portal for annoncering af udbud
  • Udbudsmaterialet er tilgængeligt via udbudsplatformen Byggeprojekt.dk
  • Prækvalifikationen offentliggøres 29. juni, og tilbudsperioden løber fra onsdag 16. september 2026 til søndag 27. december
  • Fristen for at søge om prækvalifikation er tirsdag 25. august 2026
  • For transportsystemet gennemføres udbuddet som en Design & Build-kontrakt i udbudsformen konkurrencepræget dialog
  • For anlægsarbejderne gennemføres udbuddet ligeledes som en Design & Build-kontrakt i udbudsformen udbud med forhandling
  • Som led i den nye tilgang til risikodeling introduceres blandt andet en geoteknisk baseline, hvor bygherren påtager sig en del af risikoen relateret til jordbundsforhold
  • Den nævnte pain/gain-mekanisme går ud på, at entreprenøren og Metroselskabet deler eventuelle besparelser - meromkostninger (pain) og besparelser (gain) - efter en fastsat fordelingsnøgle

Fokus på risici og nedbringelse af CO2:
  • På baggrund af markedsdialogen om anlægsarbejderne har Metroselskabet i udbudsmaterialet indarbejdet et fokus på risiko - både for entreprenøren og for Metroselskabet - blandt andet i form af en target-prismodel for mekaniske og tekniske installationer- og arkitektarbejder
  • Metroselskabet har sat fokus på CO2-udledning for anlægsarbejderne, hvor anlægskontrakten fastlægger et bindende krav om reduktion af CO2-udledning. Også for transportsystemet er der fokus på CO2-udledning - eksempelvis i form af kravene til det nye kontrol- og vedligeholdelsescenter
  • For transportsystemet arbejder Metroselskabet tilsvarende for at åbne markedet og sikre en stærk konkurrence om kontrakten. Det understøttes ved den konkurrenceprægede dialog, hvor tilbudsgivernes tilbudte løsninger vil blive drøftet, ligesom dialogen giver Metroselskabet mulighed for at tilpasse udbudsmaterialet


Om M5:
  • M5 er en ny selvstændig metrolinie med ni stationer, der anlægges i to faser
  • M5 skal forbinde eksisterende byområder, som i dag ikke har metrobetjening (på Amager), samt nye byudviklingsområder, herunder i Østhavnen (Kløverparken & Quintus, Refshaleøen og Lynetteholm)
  • Samtidig vil M5 øge kapaciteten i det samlede metronet og sikre, at Metroen i fremtiden kan følge med det stigende passagertal særligt på strækningen hen over havnen, hvor der i dag er mange mennesker i myldretiden
  • Første etape af M5, der efter planen åbner i 2036, vil bestå af fem underjordiske stationer og en højbanestation
Foruden de seks stationer består første etape af M5 blandt andet af:
  • To borede tunneller på ca. 7 kilometer
  • 2 underjordiske dobbelttransversaler (diamant)
  • 5 tværtunneller
  • 1 rampe
  • 1 slutskakt
  • Ca. 2 kilometer viadukt
  • 1 dobbelttransversal (diamant) på viadukt
  • 1 højtliggende forgrening
  • Korte dæmningssektioner
  • Kontrol- og vedligeholdescenter
  • 14 metrotog
  • Signalsystem, perrondøre, kørestrøm, passagerinformationssystem, SCADA-system, radiosystem og forskellige andre systemer
  • På København H vil passagerer fra M5 kunne skifte til metrolinierne M3 og M4, fjern-, regional-, og S-tog
  • På DR Byen-station vil der kunne skiftes mellem M1 og M5, mens der på Lergravsparken vil kunne skiftes mellem M2 og M5

Interesserede kan læse mere om den nye linie M5 og dens stationer her:





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning
- Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Østjysk kommune får bus med frivillige bag rattet
- Banedanmark har travlt i sporet i sommerferien
- Lufthavn ved Esbjerg får forbindelse til Holland og England
- Trafikselskab tilbyder flere afgange og gratis bybus til stor strandfest
- Vestmøn har fået bus på bestilling i områder uden busser
- Togselskab på Sjælland får ny administrerende direktør
- Københavns Politi øger bemanding i lufthavn
- Station fra 1871 får nye spor og perroner
- Herning-virksomhed får europæisk støtte til udvikling af ny brintteknologi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst