Tirsdag 30. juni 2026 kl: 10:28

Baggrunden for at teste nyt udstyre er kan påvise lattergas i udåndingsluft, er, at politiet de seneste år har kunnet konstatere markant stigende udfordringer med lattergas i trafikken. Rigspolitiet peger på, at lattergas har spillet en rolle i en række alvorlige trafikulykker.

Politiets patruljer ikke ind til nu ikke haft et apparat, der screene for indtaget af lattergas, når de rykker ud til ulykker eller stopper køretøjer til kontrol, som man har til alkohol og narkotika. Det skal det nye pilotprojekt hos Københavns Vestegns Politi og Fyns Politi forsøge at lave om på.

I pilotprojektet tester de to politikredse tester et nyt screeningsapparat, der skal gøre det lettere for patruljerne at screene på stedet og samtidig have en præventiv effekt hos trafikanterne, da der er større risiko for at blive opdaget.

Apparatet fungerer på samme måde som et alkometer, hvor testpersonen skal blæse ind i et mundstykke, hvorefter udåndingsluften testes for indhold af lattergas.

Ligesom med alkometeret kan lattergasapparatet alene bruges som et screeningsværktøj, der giver patruljen en indikation af, om føreren har indtaget lattergas. Resultatet kan altså ikke anvendes som bevismiddel, og føreren skal derfor stadig have udtaget en blodprøve.

Rigspolitiet peger på, at apparatet åbner for, at markant flere personer kan testes og dermed opdages. Samtidig giver screeningen mulighed for, at færre ikke-positive personer køres til blodprøveudtagning på sygehuset.

Pilotprojektet kommer i kølvandet på de nye regler, der trådte i kraft mandag 10. november sidste år, og som kriminaliserer kørsel under påvirkning af lattergas, idet dette kategoriseres som narkokørsel.

Rigspolitiet oplyser, at politiet i Danmark er blandt de første i Europa til at teste lattergasapparatet operativt.

- Det er vigtigt for os at målrette og styrke vores indsats i forhold til lattergas i trafikken, siger Steen Harpsøe, politiinspektør i Københavns Vestegns Politi, der er en af pilotpolitikredsene.

De seneste år har politiet set en markant stigning af lattergas i trafikken.

I 2019 modtog politiet 57 anmeldelser af færdselsrelaterede sager, hvor lattergas indgik. I 2025 var tallet 866 - mere end en tidobling på seks år.

Derfor er det nye apparat kærkomment, og de foreløbige meldinger er positive.

- Det er et operativt godt værktøj, der er nemt at betjene på samme måde som alkometeret. Med lattergasapparatet og de nye regler håber vi, at vi kan få lattergas - om ikke helt væk - så i hvert fald begrænset i trafikken og dermed undgå de alvorlige uheld, som vi desværre har set alt for mange eksempler på, siger Steen Harpsøe, politiinspektør i Københavns Vestegns Politi.

Pilotprojektet, der gennemføres i samarbejde med forskere fra de Retsmedicinske Institutter ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, kaster også lys på, hvor længe lattergas kan spores i kroppen.

Den seneste forskning fra Aarhus Universitet, som har anvendt lattergasapparatet i kliniske forsøg og sammenlignet med blandt andet blodprøver, giver ny viden om sporing af lattergas.

- Vores foreløbige resultater indikerer, at lattergas kan spores markant længere end før antaget - både i udånding og blodprøver, siger Charlotte Uggerhøj Andersen, der er overlæge ved Institut for Retsmedicin og Klinisk Farmakologi på Aarhus Universitetshospital.

Tidligere har der floreret en overbevisning om, at lattergas hurtigt er ude af kroppen igen, og derfor nærmest er umuligt at spore. Men den foreløbige forskning viser, at sporing fortsat kan ske nogle timer efter indtagelse.

Pilotprojektet har kørt siden 1. januar 2026 og fortsætter som udgangspunkt frem til, at der er 50 positive screeninger. Herefter vil pilotprojektet blive evalueret og vurderet i forhold til at blive en fast del af politiets udstyr i alle politikredse.