Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU-Kommissionen taber sag mod Danmark om cabotagekørsel

Torsdag 16. oktober 2025 kl: 10:37
Af: Jesper Christensen

EU-Kommissionen anlagde 26. juli 2023 sag mod Danmark ved EU-Domstolen, hvor EU-Kommissionen bad Domstolen fastslå, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten ved ikke at tillade cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel, medmindre transporten finder sted inden for en periode på syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned


EU-Domstolen har nu afgjort sagen og fastslår, at EU-Kommissionen ikke har godtgjort, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til gældende forordning.


- Det er positivt, at Danmark har vundet sagen, fordi det skaber klarhed om reglerne om buscabotage for både busselskaber og myndigheder. Nu hvor dommen falder ud til Danmarks fordel, er det afgørende, at der bliver ført en effektiv håndhævelse, så konkurrencevilkårene er lige. Dansk Erhverv opfordrer myndighederne til at få lagt en samlet strategi for kontrollen af udenlandske busser, der sikrer mod omgåelse af cabotagereglerne, men også momsreglerne, som i stor stil ikke bliver overholdt, siger Jesper Kronborg, der er branchedirektør for Dansk Erhverv Transport.
 

EU-Domstolen slår fast, ...at den omtvistede administrative praksis ikke er i strid med proportionalitetsprincippet. På denne baggrund skal det fastslås, at Kommissionen ikke har godtgjort, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 15, litra b), i forordning nr. 1073/2009, idet denne medlemsstat ikke tillader cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel, medmindre denne kørsel sker inden for en periode på syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned. Som følge heraf skal Kongeriget Danmark frifindes.


I EU-Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kongeriget Danmark har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne.


Da EU-Kommissionen anlagde sagen ved EU-Domstolen fremførte den, at Danmark siden 1. november 2019 har haft en administrativ praksis, hvorefter ikke-danske transportvirksomheder kun må udføre cabotagekørsel med bus i forbindelse med lejlighedsvis kørsel i Danmark, hvis transporten finder sted inden for "syv på hinanden følgende dage i en kalendermåned". I henhold til dansk praksis må en ikke-dansk transportvirksomhed således ikke udføre to cabotagekørsler med bus i Danmark i løbet af en kalendermåned, hvis der er mere end en uge mellem transporterne.  


EU-Kommissionen var af den opfattelse, at Danmark ved at anvende den administrative praksis begrænsede transportvirksomhedernes muligheder for at udføre cabotagekørsel med bus i Danmark.


Interesserede kan se afgørelsen fra EU-Domstolen her:










Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny plan sætter fokus på knudepunkter
- Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- 36 busruter bliver ændret i Storkøbenhavn
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Ny bekendtgørelse åbner for 4,2 meter høje køretøjer - og øget totalvægt
- Tre dieseltog fra 1980'erne lever videre
- Nye letbanetog betyder 15 minutters drift til og fra Odder
- Region investerer i otte nye letbanetog
- Svensk togopertør begynder at køre mellem Stockholm og Hamburg via København og Kolding
- Færdselspolitiet og Færdselsstyrelsen gennemførte særlig indsats rettet mod taxier
- Over to millioner tjekker ind med Rejsekort-app
- Hver femte unge har brugt pirattaxi

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst