Regler om fartsbegrænsere i busser og lastbiler skal forenkles
Torsdag 16. oktober 2025 kl: 10:12
Af: Jesper ChristensenFærdselsstyrelsen har som et led i SVM-Regeringens fokus på at forenkle love og regler, sendt et udkast til regelforenkling af området for installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser i høring
Høringen indeholder følgende bekendtgørelsesudkast:
- Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer
Bekendtgørelsesudkastene skal erstatte den gældende bekendtgørelse nr. 116 af 14. februar 1994 med senere ændringer om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser. Bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser indeholder flere bestemmelser, der enten er forældede eller har karakter af overimplementering, og der er derfor behov for at ændre reglerne.
Formålet med bekendtgørelsesudkastene er at forenkle reglerne på området for hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser ved blandt andet at afskaffe den særskilte godkendelses- og autorisationsordning for værksteder, som kan arbejde på hastighedsbegrænsere samt ved at afskaffe kontrolattester for hastighedsbegrænsere.
Høringsfristen er sat til torsdag 13. november 2025.
Det fremgår af høringsbrevet, at bekendtgørelsesudkastene samlet vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet på over fire millioner kroner, hvilket betyder, at effekterne skal under nærmere for at få et mere præcist bud på, hvad de administrative letterne vil være.
Interesserede kan læse mere i det høringsbrev, som Færdselsstyrelsen har sendt ud til de høringsberettigede her:
Høringsbrevet, høringsliste, Udkast til bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser, Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse samt Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer kan ses på Høringsportalen - klik her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tre-akslet påhængsvogn er blevet overført til Himmerland
- Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- EU's transportministre åbner et vindue for nordiske transporter i fremtiden
- Uddannelsesinstitution fortæller om en vej fra drengedrøm til selvstændig vognmand
- Distributør af blade er blevet indklaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Tilskudsmodtagere og projekter kan ses på en liste
- Tre kørte for hurtig ved vejarbejde - og mistede kørekortene
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Europæisk megawatt-ladenetværk får støtte fra EU
- Ny bekendtgørelse åbner for 4,2 meter høje køretøjer - og øget totalvægt
- Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted
- Vej-entreprenør skærer ned på CO2-udledningen
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




