Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab

Torsdag 2. oktober 2025 kl: 12:42
Af: Redaktionen

Villemoes Holding ApS, der er en lokal familiejet ejendomsudvikler i Esbjerg, køber 10 procent af Esbjerg Havn's ejendomsselskab og bliver dermed en del af den videre udvikling af havnens faciliteter i tråd med havnens strategi

Udvidelsen af kredsen af lokale partnere glæder direktøren på Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen.


- Det er vigtigt for os og helt i tråd med vores strategi, at investeringen i og udviklingen af havnens arealer sker i samarbejde med dygtige eksterne partnere fra Esbjerg, siger han og fortsætter:


- Derfor er vi også glade for, at Villemoes nu bliver en del af ejerkredsen, da de kommer med stærke kompetencer og indgående kendskab til erhvervslivet og mulighederne i og omkring Esbjerg. Vi ser frem til at videreudvikle havnens faciliteter sammen med dem.


Esbherg Havn's ejendomsselskab blev etableret sidste år med en klar målsætning om at tiltrække lokale kræfter med et stort engagement i den fremtidige udvikling af havnen. 


Første gang var i januar, da E. Bank Lauridsen Holding A/S købte 10 procent af selskabet.


Villemoes Holding ApS har en ejendomsportefølje, der går på tværs af primært af erhvervs- og industriejendomme. Selskabet har gennem godt 30 år arbejdet med offshoreindustrien i Esbjerg, hvilket har givet et indgående kendskab til, hvad virksomheder med havnerelaterede aktiviteter efterspørger.


- Vi er meget tilfredse med aftalen. Der er næppe nogen tvivl om, at Esbjerg Havn spiller en nøglerolle for erhvervslivet og Esbjergs fremtidige vækst. Med investeringen er vi med til at skabe rammerne for de virksomheder og bidrage med vores erfaring indenfor ejendomsudvikling og -drift. Det ser vi frem til at bidrage med i samarbejde med havnen og E. Bank Lauridsen Holdings, siger Frederik Villemoes, der er medejer af Villemoes Holding ApS.


Fokus på fremtidens erhvervshavn
Med investeringen kan Esbjerg Havn tage endnu et skridt mod at gennemføre sin strategi om at invitere eksterne partnere ind i ejendomsselskabet. Havnens ledelse forventer en fortsat udvikling af havnen i takt med, at efterspørgslen efter lagerhaller og faciliteter skaber grobund for nye projekter.


- Det her er næste skridt i udviklingen af et endnu stærkere ejendomsselskab, hvor flere partnere fremover kan bidrage med både kapital og kompetencer. Ambitionen er, at vi sammen kan skabe rammerne for, at Esbjerg Havn også i fremtiden er blandt Europas mest attraktive og konkurrencedygtige havne, siger Dennis Jul Pedersen.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fem mænd er blevet dømt i sagen
- Sydvestjysk havn får endnu en lokal medejer i sit ejendomsselskab
- Danmarks største erhvervshavn skruer på for forventningerne
- Havneoperationer i Liepāja i Letland kan komme på svenske hænder
- Færgerederi skal drive ro/pax-terminal de næste 50 år
- Budskaberne fra New York Climate Week er et lyspunkt i en urolig tid
- Droneaktivitet ved flere lufthavne udløser nationalt operationsberedskab
- 2.000 ton sten fra tunnelbyggeri bliver til stenrev i Køge Bugt
- Skibsfartens CO2-afgifter bør gå til at opbygge produktion af grønne brændstoffer i EU
- Entreprenør går i gang med at anlægge 430 meter kaj i Aarhus
- Ø-kommune får ny transportdirektør
- Færge fra 1907 bliver sendt til ophugning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst