Transportvirksomhed i Børkop mellem Fredericia og Vejle er endt i skifteretten
Fredag 16. maj 2025 kl: 10:44
Af: RedaktionenStatstidende skriver, at Skifteretten under Retten i Kolding har taget transportselskabet LS ogistik ApS med CVR-nummer 44361787 og adresse på Pjedstedvej i Børkop under konkursvehandling på baggrund af en konkursbegæring, som Skifteretten modtog 5. maj
LS Logistik ApS med CVR-nummer 44361787 blev etableret 10. oktober 2023 under navnet Losona Logistik ApS, men skiftede navn 14. maj.
Statstidende skriver videre, at advokat Jens Weinkouff Højmark, der har adresse på Nørrebrogade i Aarhus C, er udpeget som kurator.
Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter bekendtgørelsen i Statstidende.
Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til at anmelde sit krav til boets kurator inden fire uger efter bekendtgørelsen i Statstidende opgjort pr. 14. maj.
Den første og hidtil eneste årsrrapport fra LS Logistik ApS med CVR-nummer 44361787 viste en bruttofortjeneste på 2.438.352 kroner og et ordinært resultat efter skat på minus 1.592.276 kroner, som ledelsen anså som utilfredsstillende.
I årsrapporten tager selskabets revisor forbehold for selskabets fortsatte drift, selvom ledelsen anfører, at det er muligt.
Selskabets revisor skriver blandt andet, at det hans opfattelse, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2024. Revisoren skriver videre, at selskabets ledelse har aflagt årsregnskabet under forudsætning af fortsat drift, men at det fremgår af årsrapportens, at der er usikkerhed om fortsat drift. Revisoren peger på, at selvom ledelsen arbejder på en plan for selskabets fortsatte drift og forventer at kunne indgå de nødvendige aftaler for at, planen kan gennemføres, at det ikke været muligt for ledelsen, at fremlægge den nødvendige dokumentation for, at planen kan gennemføres.
Revisoren peger også på, at et af de selskaber i koncernen Mikkelsen Holding, Fredericia ApS, som LS Logistik ApS er en del af, blev erklæret konkurs 30. april 2025, så den den oplyste kautionsforpligelse i regnskabets note om eventualforpligtelser er blevet delvis aktuel, hvilket vil medføre en økomisk forpligtelse for LS Logistik ApS.
Selskabets revisor tog derfor forbehold for, at årsregnskabet, der blev lagt frem og godkendt på generalforsamlingen i selskabet 2. maj, er aflagt under forudsætning af fortsat drift.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Myndigheder i Frankrig og Spanien har beslaglagt 26 ton ulovlige plantebeskyttelsesmidler
- Fragtraterne i Europa faldt i årets første kvartal
- Transportvirksomhed i Børkop mellem Fredericia og Vejle er endt i skifteretten
- Politiskoleelever var på færdselskontrol
- Fotovogn tog billeder af fartglade bilister - en lastbilchauffør risikerede sit kørekort
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
- Affaldsvirksomhed bærer resultaterne frem med elektroniske løsninger
- Asfaltindustrien advarer mod asfaltpirater
- Flyttefirma endte med mere end en tom kasse
- Galvaniseret sværlasttrailer har containerlåse og U-skinne til ramper
- Motorstyrelsen varsler kontrol i Aarhus
- Bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer er sendt i høring
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |