Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TILTAG FRA FORTIDEN:

Kasser med grus skal hjælpe lastbilchauffører i snevejr

Torsdag 30. januar 2025 kl: 13:42
Af: Redaktionen

Kasser med grus skal hjælpe lastbilchauffører i snevejr
Vejdirektoratet har placeret 41 orange gruskasser på særligt udsatte frakørsler. (Foto: Vejdirektoratet)

Når lastbiler kører fast eller ikke kan sætte i gang på vinterglatte frakørselsramper, kan det skabe lange køer og forsinkelser. Derfor genopliver Vejdirektoratet en tidligere løsning, der giver chaufførerne mulighed for at hjælpe sig selv - hurtigt og enkelt - uden at hælde "grus i maskineriet" - med på vejen

Vejdirektoratet har placeret 41 orange gruskasser på særligt udsatte frakørsler fordelt med 17 i Jylland, 18 på Sjælland og 6 på Fyn. De orange gruskasser med en blanding af grus og salt er sat op som et forsøg denne vinter, så lastbilchauffører kan give deres lastbiler vejgrebet tilbage vejgreb og komme videre, hvis vejen er glat af is eller fastkørt sne.


Forsøget er ikke nogen revolution for vinterbekæmpelsen, men det kan forhåbentlig virke som en håndsrækning til chauffører i pressede situationer, hvor ventetiden ellers vil kunne føre til lange kødannelser.


- Vi ser det som en enkel og praktisk løsning, der måske kan lette trafikken i vinterperioden. Samtidig er vi opmærksomme på, at tiltaget ikke løser alle udfordringer. Men vi håber, det kan gøre en lille forskel og være en effektiv løsning i nogle situationer. Vi kører selvfølgelig stadig ud og rydder ramper. Tiltaget er udelukkende et supplement til den normale snerydning, siger Tania Udengaard Sørensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.


Vejdirektoratet vil evaluere på forsøget efter vinterperioden, hvor erfaringerne fra chauffører og vintertjenesten vil blive samlet op. Hvis erfaringen viser, at gruskasserne bliver flittigt brugt, kan der opsættes flere næste vinter.


Blandt øvrige tiltag har Vejdirektoratet klargjort en række specialplove med stålskær - såkaldte udkasterplove, der også kaldes ”trompetplove” og er placeret på strategiske udvalgte steder og kan flyttes efter behov. De er særligt velegnet til at fjerne fastkørt is og sne og kan samtidig fjerne større mængder af sne fra vejbanen.


Derudover er der nu dedikeret saltspredere, som udelukkende anvendes til at køre med en blanding af salt og grus. Særligt i perioder med længerevarende hård frost, hvor salt har begrænset virkning, er dette et effektivt tiltag til at forbedre vejgrebet på udsatte ramper og vejstigninger.


Endelig har Vejdirektoratet etableret et samarbejde med vognmandsorganisationen DTL's Selvkørernetværk, hvor vognmænd har mulighed for at ringe ind til Vejdirektoratets Driftscentral direkte og rapportere om manglende snerydning, glatføre og andre udfordringer.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst