Kombiselskab genoptager direkte togforbindelse mellem Nordtyskland og Italien
Tirsdag 28. januar 2025 kl: 15:06
Af: Redaktionen
En sættevogn håndteres på kombiterminalen i Lübeck. (Foto: Kombiverkehr KG)
Tyske Kombiverkehr GmbH & Co. KG, der har fokus på intermodale transporter i en kombination mellem jernbane på den ene side og lastbiler og skibe på den anden, genoptager direkte forbindelse mellem havnebyen Lübeck i delstaten Schleswig-Holstein i Nordtyskland og Verona i den norditalienske provins af samme navn i regionen Veneto
Kombiverkehr oplyser, at der vil være to ugentlige retur-forbindelser med direkte service mellem Lübeck og Verona og tre via Hamburg.
Selskabet oplyser videre, at det er muligt at skifte til tog transport, mens den over 55 år gamle Luegbrücke på den østrigske del af Brenner-motorvejen bliver renoveret og fornyet
Kombiverkehr tilbyder transport af sættevogne, veksellad og containere mellem Baltic Rail Gate på Skandinavienkai i Lübeck og Quadrante Europa-terminalen i Veroa. Togene kører nord-syd om torsdagen og søndagen og syd-nord om tirsdagen og fredagen.
Kombiverkehr KG tilbyder yderligere forbindelser via Hamborg som såkaldt gateway-trafik tre dage om ugen. Fra Verona er der forbindelser til det sydlige Italien, og fra havnen i Lübeck er der forbindelser til og fra Sverige og Norge.
Togene transporterer også affald og farligt gods i alle klasser undtagen klasse 1 og 7.
- Vores kapacitetsudvidelse kommer på det helt rigtige tidspunkt for transportvirksomheder, der står over for store udfordringer i Brenner-trafikken på grund af renoveringen af Luegbrücke, siger Arbi Tonians, der er salgschef for Sydeuropa hos Kombiverkehr KG.
Siden 1. januar 2025 har vejtrafik over den 1,8 kilometer lange Luegbrücke ofte kun haft én kørebane åben af sikkerhedsmæssige årsager. Den omfattende renovering af den over 55 år gamle bro nær Gries am Brenner starter i marts og forventes at vare frem til udgangen af 2030.
- Vores jernbaneservices via Brenner kan være en lettelse for speditører. Alene i trafikken til Verona tilbyder vi daglige afgange og endda flere togafgange dagligt fra visse terminaler, siger Arbi Tonians.
Destinationsterminaler i Tyskland er udover Lübeck München, Köln, Ludwigshafen, Hannover, Hamborg, Leipzig, Nürnberg og Rostock.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Varebil-model har sprintet i 30 år
- Varebiler får udvidet den daglige garanti
- Svensk-dansk postkoncern lukker den sidste postkasse ved udgangen af i år
- Vognmandsorganisationer fra Frankrig, Tyskland og Norden opfordrer til bedre rammebetingelser
- Fransk lastbilproducent oplevede stigende markedsandele
- Shippingvirksomhed fra Esbjerg skal stå for transport af CO2 til Vordingborg
- Svensk-dansk postkoncern får ny administrerende direktør i Norge
- Elektriske lastbiler udgjorde 1,3 procent af det samlede lastbilmarked i Europa
- Svensk lastbilproducent har leveret flest elektriske lastbiler
- El-skaldebil havde brændende skrald i rummet
- Vejene fik mindre salt
- Vognmand i Gørding fik en ny tip-trailer på en af vinterens hvide dage - og er klar til foråret
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |