Rejsepas åbner for rejser rundt i hele Danmark
Torsdag 30. maj 2024 kl: 12:36
Af: RedaktionenRejsepas, der er et samarbejde mellem BAT (Bornholm), GoCollective, DOT, DSB, FynBus, Metro, Midttrafik inklusiv letbanen i Østjylland, Lokaltog, Movia, Nordjyllands Trafikselskab (NT), Sydtrafik samt Skånetrafiken på strækningen mellem Østerport og Kastrup Lufthavn, åbner også denne sommer for rejser med kollektiv transport over hele landet i otte dage til en fast pris - 399 kroner - og salget begynder tirsdag klokken 10.00
- Det er et godt tilbud til alle rejselystne, der vil ud i ferielandskabet i Danmark og se landet på nye måder, siger kundechef i DSB, Charlotte Kjærulff.
Rejsepasset til voksne giver mulighed for at tage to børn under 12 år med sig på rejsen og børn over 12 år kan få et Rejsepas for 199 kroner.
- Vi håber, at der er mange, der finder inspiration til at tage både de korte og de lange ture i Danmark. Der er gode muligheder for at tage nye steder hen og være turist i eget land, siger Charlotte Kjærulff.
Rejsepasset kan købes fra tirsdag 4. juni på rejsepas.nu samt hos Salg og Service på Københavns Hovedbanegård og på Aarhus og Odense Banegård.
Om Rejsepas 2024:
- Rejsepasset koster 399 kroner for en voksen, der kan tage to børn under 12 år med gratis. For børn mellem 12 og 15 år koster et Rejsepas 199 kroner, de kan tage et barn på mellem 0 og 11 år med gratis
- Rejsepasset gælder til otte dages sammenhængende rejse i perioden fra 29. juni til og med søndag 11. august.
- Rejsepasset er gyldig til rejser med den kollektive transport i hele Danmark på tværs af bus, tog, metro, letbane og lokalbaner
- Rejsepasset kan købes fra tirsdag 4. juni kl. 10.00 og frem til 3. august. Der udbydes 75.000 Rejsepas efter først til mølle-princippet
- Rejsepasset kan købes online på rejsepas.nu. Kunder, der ikke har mulighed for at handle online, kan købe Rejsepas hos Salg & Service på Københavns Hovedbanegård samt stationerne i Odense og i Aarhus
- Rejsepas er et samarbejde mellem BAT (Bornholm), GoCollective, DOT, DSB, FynBus, Metro, Midttrafik inkl. Letbanen, Lokaltog, Movia, Nordjyllands Trafikselskab (NT), Sydtrafik samt Skånetrafiken på strækningen mellem Østerport og Kastrup Lufthavn
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Politi på Sjælland har tjekket 137 studenterlastbiler i år
- Busoperatør vil samarbejde med lokal busvognmand
- Alle busser i Middelfart kommune bliver el-busser
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Yngre kvinde blev påkørt af en bus og mistede livet
- Sporfornyelse påvirker trafikken mellem Roskilde og Høje Taastrup de kommende måneder
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Fransk togproducent skal levere flere tog til danske skinner
- Ny busoperatør vil køre 150 nye elbusser ud på gader og veje på Fyn og Langeland
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |