SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
Onsdag 6. marts 2024 kl: 13:19
Af: RedaktionenFaste årlige tilskud til regionale lufthavne skal styrke indenrigsflyvningen - eksempelvis Midtjyllands Lufthavn i Karup, der har haft svært ved at opretholde en forbindelse til og fra København. Ud over den årlige støtte bliver momsreglerne også ændret, så flyselskaber, der hovedsageligt flyver i Danmark, fremover får nulmoms på deres indenrigsflyvninger og dermed bliver ligestillet med flyselskaber, der hovedsageligt flyver i udlandet
- Midtjyllands Lufthavn er vigtig for erhvervslivet og med til at fastholde arbejdspladser i området. Med de ændringer, vi nu laver af momsreglerne, sikrer vi, at flere kan byde ind på indenrigsruter på lige vilkår. Samtidig håber vi, at ændringerne vil medvirke til at binde landet bedre sammen trafikalt, sagde skatteminister Jeppe Bruus (S), da han mandag mødtes med bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn.
I dag er det kun flyselskaber, der hovedsageligt flyver udenrigstrafik, der har nulmoms. Den regel bliver ændret, så den gælder alle flyselskaber. Samtidig er der med aftalen om Grøn Luftfart sikret en fast årlig støtte til de mindre regionale lufthavne.
- Det giver ikke mening, at man bliver straffet for kun at flyve indenrigs. Det gør vi op med nu, så der bliver plads til mere indenrigsflyvning. Vi har også støttet Midtjyllands Lufthavn med 4,2 millioner sidste år og i år, og fra næste år er støtten fast på 10 millioner kroner. Det er samlet set en pakke, der giver lufthavnen gode muligheder for at drive indenrigsflyvning, påpegede transportminister Thomas Danielsen (V).
Efter momsloven gælder nulmomsen alene for de flyselskaber, hvor udenrigstrafik udgør mere end 55 procent af deres samlede flytrafik. Skatteministeren vil fremsætte en lovændring i efteråret 2024, så ændringen kan træde i kraft 1. januar 2025.
Med aftalen om Grøn Luftfart i Danmark er der afsat 10 millioner kroner årligt i støtte til hver af de tre små regionale lufthavne i Esbjerg, Sønderborg og Midtjylland, samt 18,5 millioner årligt til Bornholms Lufthavn.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lufthavn på Djursland havde en passagerfremgang på knap 15.000
- Passagertallet satte rekord i lufthavn på Amager
- Nyt anlæg til luftfragt skal øge kapaciteten
- Lufthavn ved Limfjorden rundede 1.500.543 rejsende
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Forsvaret køber lufthavnsanlæg på Djursland
- Statens opkøb af lufthavnsanlæg på Djursland vækker glæde hos politikere i Aarhus
- E-handlen sætter rekord igen
- Fragtdrone kan transportere op til 250 kg
- Norsk flyselskab udvider sit ruteprogram
- Canada og Danmark bliver forbundet med ny direkte flyforbindelse
- Lufthavn på Djursland holdt passagertallet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)


