Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Københavns Politi indfører kørselsforbud i nattelivszoner

Tirsdag 16. maj 2023 kl: 10:59
Af: Redaktionen

Fra torsdag 1. juni 2023 bliver ikke-nødvendig kørsel forbudt i nattetimerne på flere gader i nattelivszonerne i det indre af København. Borgere, der bor i nattelivszonerne, bliver ikke omfattet af forbuddet. Det samme gælder erhvervsmæssig kørsel - eksempelvis taxikørsel eller erhvervsmæssig udbringning

I juli sidste år trådte en ny lov i kraft, hvor det blev muligt for politiet at indføre kørselsforbud i nattelivszoner alle dage i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen, når ordensmæssige hensyn taler for det.


Københavns Politi indfører på den baggrund kørselsforbud på særligt udvalgte stækninger fra torsdag 1. juni. Det drejer sig om området fra Studiestræde til Vester Voldgade, derfra til Vestergade, Vestergade til Gammeltorv, og derfra det meste af Nørregade. Derudover drejer det sig om Gothersgade fra Kongens Nytorv til Kongens Have. 


- Vi oplever, at bilister kører paradekørsel i nattelivet, hvor de gasser op, accelerer hurtigt, hører høj musik, råber til forbipasserende og generelt skaber utryghed og direkte farlige færdselssituationer for gæster i nattelivet. Med kørselsforbuddet er det vores mål at forhindre det, siger politiinspektør Tommy Laursen.


Nattelivszoner bliver udvidet
Tirsdg 14. september 2021 etablerede Københavns Politi fire nattelivszoner for at øge trygheden i nogle af byens mest populære gå-i-byen-områder omkring Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen. 


Her cirka halvandet år efter viser politiets erfaring og analyser fortsat, at zonerne er placeret i de områder med mest intensivt natteliv. Genåbningen af samfundet efter Corona har dog også vist to nye områder beliggende lige uden for de allerede eksisterende nattelivszoner. Det drejer sig om den del af Nørregade, der ligger op mod Nørreport St., samt et område der dækker Vester Voldgade og en del af Jarmers Plads. 


Begge steder er der en tæt koncentration af serveringssteder, mange nattelivsgæster og mere nattelivsrelateret kriminalitet end i andre områder uden for de eksisterende nattelivszoner. 


Derudover ændres nattelivszonen i Vestergade, så den inkluderer mere af Nørregade samt et område ved Vester Voldgade


- Nattelivszoner er et værktøj, vi kan bruge til blandt andet at undgå, at personer, der tidligere er dømt for eksempelvis vold i nattelivet, skaber utryghed og begår ny kriminalitet i nattelivet. Derfor vil vi ved at inkludere Nørregade og området ved Vester Voldgade som nattelivszone øge trygheden for både beboere og nattelivsgæster på de to strækninger, siger Tommy Laursen.


Styrket indsats fortsætter
Københavns Politi vil som en del af sin Trygt Nattelivsindsats være til stede i nattelivet i weekenderne med både gående, ridende og kørende patruljer i nattelivet. Derudover har politiet et tæt samarbejde med Københavns Kommune, som også har natteværter i nattelivet både torsdag, fredag og lørdag. 


 
Fakta om kørselsforbuddet:
  • Juli 2022 blev det muligt at indføre kørselsforbud på hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra klokken 24 til klokken 05, når ordensmæssige hensyn taler for det.
  • Kørselsforbuddet gælder al unødvendig kørsel i zonerne. Kørsel, der foretages af beboere i eller omkring nattelivszoner, vil almindeligvis være nødvendig kørsel
  • Forbuddet omfatter heller ikke erhvervsmæssig kørsel, og dermed er for eksempel taxikørsel eller erhvervsmæssig udbringning ikke omfattet af forbuddet

Hvis man overtræder kørselsforbuddet kan det medføre en bøde på 3.000 kroner. 




Klik venligst

© Copyright 2023 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fredag 8. december 2023 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Unge mænd bliver også snydt i pirattaxier i København
- 18 skibe med omkring 50.000 passagerer ventes til København
- Modeltog kører penge ind til velgørenhed
- Trafikrekorder med personbiler og busser på begge broer bidrager til godt resultat
- Trafikstyrelsen har fordelt puljemidler til grønne busser og grøn flextrafik
- Region investerer 13 millioner kroner i udvikling af kollektive transport
- Nordsjællands nye pendlerstation åbner på søndag - og indvies på tirsdag
- Pensionsselskab dropper aktier i Tesla
- 41 el-busser vil bringe busdrift op på 36 procent emissionsfri drift
- Bus- og tog-operatør skifter til navn med fokus på kollektiv transport
- Nye regler for eksamenskørsel træder i kraft fra årsskiftet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst