Flere hundrede borgere kom til indvielse hos politi og told i Padborg
Fredag 3. februar 2023 kl: 11:12
Af: RedaktionenBorgerne var torsdag på rundvisning i Udlændingekontrol Vests nye bygninger i Padborg, hvor de fik set politiets og Toldstyrelsens køretøjer på tæt hold
Flere hundrede borgere havde taget i mod Syd- & Sønderjyllands Politi's invitation til at komme til indvielse hos Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg, hvor der var mulighed for både rundvisning, dialog og til at se politiets og Toldstyrelsens køretøjer.
Beslutningen om at modernisere og udbygge UKA Vest blev truffet i forbindelse med politiets flerårsaftale for 2016-2019 som et led i et politisk ønske om at styrke den samlede indsats ved grænsen.
- Ombygningen var tiltrængt. Vores gode medarbejdere og kolleger manglede plads, og den plads de havde, var nok ikke helt, hvad man kunne forvente af en tidssvarende arbejdsplads, sagde politidirektør Frits Kjeldsen i sin indvielsestale.
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) står for arbejdet med grænsekontrollen, både når det gælder analysearbejde, efterforskning og kontrol på grænsen og i baglandet. UKA Vest har de seneste to år været igennem et større byggeprojekt, der både omfatter en ombygning af eksisterende bygninger samt tilbygninger. Ombygningen omfatter både faciliteter til politiet, Toldstyrelsen og tysk politi.
- Sammen arbejder vi hver dag på at sikre en effektiv og moderne kontrol og kriminalitetsbekæmpelse i det grænsenære område til gavn for borgerne både her og i resten af landet – og nu har vi fået rigtig gode rammer til at løse den opgave, sagde politidirektør Frits Kjeldsen.
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland.
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland.
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet.
UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.
Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer med videre.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




