Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Sjællandsk vognmand har fået en fire-akslet bil fra hele Danmark

Torsdag 2. februar 2023 kl: 10:26
Af: Redaktionen

Sjællandsk vognmand har fået en fire-akslet bil fra hele Danmark

Stiholt A/S, der er autoriseret Scania-forhandler i Nordjylland, levede i januar en ny fire-akslet Scania R 770 til vognmandsforretningen Brdr. A. R. i Skuldelev ved Skibby i Nordsjælland. Den nye bil er opbygget flere steder i Danmark og kan sammen med sine røde- og hvide farver vel betegnes som en slags Danmarks-bil

Sjællandsk vognmand har fået en fire-akslet bil fra hele Danmark
Den nye fire-akslede Scania R 770 med tripple-bogie er solgt af lastbilsælger Lars Pedersen hos Stiholt i Thisted i Nordjylland, opbygget hos Fyns Karosseribyg i Odense på Midtfyn, malet i rødt og hvidt, og skal køre i Storkøbenhavns-området på Østsjælland. 


Bag det firmanavnet Brdr. A. R. Transport & Handel ApS står to vognmandsbrødre, Aksel og Rasmus Aadgaard Larsen, der kører i hver sin lastbil, mens en lille håndfuld chauffører kører i virksomhedens øvrige fire lastbiler. Det er Aksel Aadgaard Larsen, der i denne omgang har fået ny bil, der er opbygget hos Fyns Karosseribyg med en Palfinger PK29.502 TEC7-kran, et Meiller RS26.60 TSK kroghejs samt et VBG kærretræk til en tre-akslet overføringskærre fra Kel- Bberg, som bliver leveret om kort tid. 


Bilen skal især anvendes til traditionelle kran-grabopgaver for eksempelvis vandforsynings- og spildevandsselskabet Novafos, der ejes af ni kommuner i Storkøbenhavn.


- Jeg har valgt en ”old-school”-stil til R 770’eren med fladt tag på sovekabineførerhuset, ”gammeldags” tagbagagebærer med lysskilt forrest samt solskærm fra den klassiske Scania Streamline 3-serie, fortæller Aksel Aadgaard Larsen.


- Og så har den selvfølgelig fået udvendige tryklufthorn, et par Michelin-mænd og et par små, frække markeringslygter lige over sidespejlene med hvidt lys fremad og rødt lys bagud fra Scanias 2/3-serie, tilføjer han.


Efter levering af chassiset til Fyns Karosseribyg og opbygning med kran, hejs, værktøjskasser og bagende blev bilen kørt til maler hos OJ Autolak i Odense og derfra til FL Buur i Vrå for knappolstring til den store guldmedalje. Stiholt i Thisted har stået for slutklargøring inden levering samt udarbejdelse af en serviceaftale i samarbejde med Scania Danmark i Ishøj.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
- Entreprenørbil fra Holland vinder pris i Irland
- Vognmand i Ejby har fået jyske biler til Fyn
- Bulgarsk chauffør på Bornholm kørte med nedslidt dæk
- Cyklist er død i højresvingsulykke
- Lastbilchauffør var påvirket og kørte i grøften med sit vogntog
- I Aarhus er antallet af døde i trafikulykker faldet fra ti til nul

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst