Fordæk på lastbil sprang - 500 meter autoværn blev ødelagt
Tirsdag 31. januar 2023 kl: 12:53
Af: RedaktionenMandag aften lidt efter klokken 19 kom en 37-årig lastbilchauffør fra Store-Heddinge kørende i sydlig retning ad Odsherredvej ved Tuse nord for Holbæk, da det ene fordæk på lastbilen sprang og han mistede kontrollen over lastbilen, som endte med at holde i det modgående spor. I forbindelse med uheldet var en personbil kørt af vejen
Da politi og redningsmandskab kom til stedet, kunne de konstatere, at den forulykkede lastbil holdt i det nordgående spor på Odsherred lige nord for rundkørslen ved afkørsel 20 Holbæk V, hvor den var standset efter uheldet. En personbil holdt på græsarealet mellem selve vejen og tilkørselsrampen.
Hverken føreren af lastbilen eller personbilen var kommet til skade ved uheldet, som medførte et større oprydningsarbejde, da lastbil ved uheldet havde ramt og ødelagt ca. 500 meter autoværn.
Den personbil, der blev involveret i uheldet, blev ført af en 27-årig mand fra Asnæs, som kom kørende i nordlig retning og derfor måtte foretage en undvigemanøvre til højre for at undgå sammenstød med lastbilen. Føreren af personbilen kørte derfor ind over den skrå græsrabat ved tilkørselsrampen og standsede her uden at være blevet ramt.
Rednings- og oprydningsarbejdet foregik frem til omkring klokken 23.30. Politiet oplyser at der de næste dage vil være nedsat hastighed ved uheldstedet, da det ødelagte autoværn mellem de modsatretttede vognbaner skal reetableres.
Politiet har optaget rapport om uheldet og afventer resultatet af færdselsafdelingens undersøgelser af lastbilen og dens takograf.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Anklagemyndigheden vil have konfiskeret godt 1,2 millioner kroner hos transportfirma
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til transport af jord og sand
- Påvirket mand uden kørekort kørte ind i lastbil
- En indsats mod chaufførmangel skal inddrages i totalberedskabet
- Bestanden er vokset med 9,3 procent siden juli 2020
- Færre nye lastbiler fik nummerplader på i juli
- Pantning nåede ny rekord i juli
- Roskilde-firma har fået en ny tre-akslet citytrailer med tip
- 70-årig kvinde svingede ud foran lastbil
- Tysk transportkoncern kørte omsætning og resultat frem i andet kvartal
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




