Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lorten skal i tanken - ikke i førerhuset

Torsdag 3. november 2022 kl: 11:06
Af: Redaktionen

Lorten skal i tanken - ikke i førerhuset

Thisted Kloakservice ApS råder over en flåde på seks store slamsugere, og indehaver Bjarne Bloch er kendt for at holde sine veludstyrede slamsugere i tip-top stand. - Lorten skal i tanken - ikke i førerhuset, som han diplomatisk udtrykker det

Derfor var han da heller ikke nervøs ved i sommers at investere i omegnen af 5 millioner kroner i endnu en veludstyret Scania-slamsuger med lædersæder og meget andet godt, så han nu råder over fem øst-svenskere og en enkelt syd-tysker.


Det nyeste skud på stammen er en fire-akslet Scania R 590 B8x4*4 opbygget hos Bücher Municipal i Silkeborg, som tidligere hed J. Hvitved Larsen.


- Jeg har denne gang valgt en V8’er, fordi den har en roligere motorgang end de seks-cylindrede. Det giver færre vibrationer i hele opbygningen, hvilket især er en fordel, når bilen står i mange timer og arbejder med høj belastning, forklarer Bjarne Bloch. 


Tidligere kørte han meget selv, men med seks store slamsugere i drift koncentrerer han sig nu om opsøgende salg, administration og produktudvikling.


Den nye R 590 er udrustet med en 16,4-liters V8-motor på 590 hk og et maksimalt drejningsmoment på 3.000 Nm, nyeste type G33CM-gearkasse med integreret krybe- og overgear samt tandembagtøjer med mekaniske differentialespærrer. Og allerbagerst sørger en styrbar og hævbar støtteaksel for ekstra nyttelast, uden det går ud over manøvreevne, fremkommelighed og dækslitage.


Slamsugeraggregatet er et Bücher Recycler CR140 med en 14 kubikmeter tank og vandgenbrugssystem, CVS VacuStar W1600 vacuumpumpe med en kapacitet på 26.666 liter i minuttet med frit flow, 5-tommer sugekasette, transporttromle med 3-tommer sugeslanger på henholdsvis 20, 20 og 10 meter, Uraca P3-45-spulepumpe med en kapacitet på 482 liter i minuttet ved 150 bar, spuleslangetromle med 300 meter 5/4-tommer, 50 meter trekvart-tommer og 60 meter halvtommer spuleslanger.


Thisted Kloakservice kan her i 2022 fejre 50-års jubilæum. Virksomheden har afdelinger i Thisted og Morsø samt en nyåbnet afdeling i Skive med navnet Limfjordens Kloakservice og løser alle typer opgaver - fra rensning af en stoppet køkkenvask og vask af skraldespande over rodskæring og TV-inspektion af kloakker til tørsugning, slamsugning, tømning af olietanke og spuling af store hovedkloakker. 







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportfond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen
- Lastbil kilede sig fast under jernbanebro
- Transportorganisation venter på svar i 5.000 indsigelsessager
- Fem eleltriske og en diesel er på de franske program i Hannover
- Fagforbund er tilfreds med ny ordning om udenlandsk arbejdskraft
- Entreprenør i Gundsø har hentet en ny city asfalt tiptrailer i Hedensted
- Industri-koncerner går sammen om at opskalere brint til vejtransport
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Vognmandsorganisation forventer en afgørelse i løbet af september
- Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde
- Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst