Havneselskab med tre havne noterer fremgang
Tirsdag 23. august 2022 kl: 11:48
Af: RedaktionenHavneselskabet ADP, der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart - og landhavnen Taulov Dry Port, oplevede fremgang i årets første seks måneder med en vækst i godsomsætningen på 16,5 procent og 7,6 procent på driftsresultatet
Den samlede omsætningsfremgang i årets første seks måneder var på 14,4 millioner kroner, mens driftsresultatet var på 49,1 millioner kroner - 3,5 millioner kroner mere end i første halvår sidste år. APD A/S peger på, at, omsætningsfremgangen er sket bredt i flere forretningsområder.
Den samlede godsomsætning i første halvår 2022 nåede 4,0 millioner ton, hvilket var en stigning på 0,4 millioner ton i forhold til samme periode sidste år. Fremgangen i godsomsætningen er især sket i containerforretningen, på bulkvarer til landbrugsområdet, recycling-produkter og flydende bulk samt en fortsat stor udlejningsaktivitet i Taulov Dry Port.
Containerforretningen slutter samlet set på i alt 52.269 teu efter årets første seks måneder med en samlet fremgang i tonnagen på 9 procent. Fremgangen i bulk-forretningen tilskrives især store udskibninger med landbrugsprodukter samt rekordstor aktivitet på stål og recycling-produkter, som samlet set har udfordret kapaciteten på havneterminalerne. Bulkvarer til landbrugsområdet - Agribulk - har haft en fremgang i godsomsætningen på 22,2 procent og recycling-produkter en fremgang på 64,9 procent sammenlignet med samme periode året før.
- Det historisk gode halvårsresultat med høj vækst i omsætningen og et solidt driftsresultat er et stærkt afsæt i vores videre strategiske udvikling af det grønne transportknudepunkt, hvor især efterspørgsel efter containertransport og centralt beliggende lager-og logistikejendomme vil stige i takt med vores omverdens fokus på klimavenlige transportformer. Særligt væksten i containerforretningen er ganske flot, og derfor er den kommende havneudvidelse i Fredericia afgørende for vores udvikling og kommende indsatser inden for den grønne omstilling, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S, der har Fredericia Kommune som hovedaktionær med en ejerandel på 89 procent, mens Nyborg Kommune har en ejerandel ifølge seneste årsrapport på 10,6 procent.
ADP A/S forventer et marginalt bedre resultat før skat for 2022 end årsresultatet for 2021, som lå på 104 millioner kroner..
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




