Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tidligere formand for politisk parti bliver direktør i Limfjordshavn

Fredag 1. juli 2022 kl: 13:14
Share  


Af: Redaktionen

Kristian Thulesen Dahl, der tidligere på året trak sig som formand for Dansk Folkeparti og efterfølgende meddelte, at han ikke genopstillede for Dansk Folkeparti ved næste valg - og for få dage siden meldte sig ud af partiet - bliver ny administrerende direktør i Port of Aalborg. Som ny havnedirektør skal han være med til at realisere havnens udviklingsstrategi for de kommende år

Et enigt ansættelsesudvalg blandt bestyrelse og ledelse i Port of Aalborg står bag valget af Kristian Thulesen Dahl, som sætter sig for bordenden i en virksomhed, der har oplevet en betydelig vækst de seneste mange år.

 
Omsætningen er steget fra 86 millioner kroner i 2006 til 239 millioner kroner i seneste regnskabsår, mens indtjeningen er mere end tredoblet i samme periode. Den positive udvikling skyldes særligt Port of Aalborgs strategiske transformation fra en traditionel havnevirksomhed til en moderne indlandshavn med blikket rettet mod både vand og bagland, et omfattende logistiksetup og et skarpt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.
 

Tidligere på året meddelte havnens mangeårige administrerende direktør Claus Holstein et ønske om at stoppe senest i marts 2023, og Port of Aalborg har siden haft et stort ansøgerfelt at vælge mellem.

 
- Vi har været meget tilfredse med det store og yderst kompetente ansøgerfelt, vi har haft at vælge mellem. Til syvende og sidst har vi dog ikke været i tvivl om, at Kristian Thulesen Dahl er den bedst egnede til at fortsætte realiseringen af vores ambitiøse udviklingsstrategi, der blandt andet indebærer investeringer for op imod to milliarder kroner, en målsætning om at tiltrække 10-15 store virksomheder samt skabe 5.000 jobs i Aalborg Kommune frem mod 2030, siger bestyrelsesformand Lasse Frimand Jensen og fortsætter:

 
- De fleste kender ham som en markant politiker, men vi ser ham først og fremmest som en erfaren leder, forhandler og strateg. Det er disse kompetencer, vi har brug for i Port of Aalborg, og det glæder os, at vi nu er nået frem til en aftale.

 
Kristian Thulesen Dahl starter i sit nye job i Aalborg mandag 1. august og kan dermed være med til at repræsentere Port of Aalborg til det stort anlagte Tall Ships Race, der finder sted på Aalborg havn fra torsdag 4. til søndag 7. august.


- Mit ønske om at forlade dansk politik er vokset de senere år. Jeg har prøvet rigtig meget i politik og nu vil jeg gerne bruge mine kompetencer i erhvervslivet. Direktørstillingen hos Port of Aalborg er en ønskestilling for mig, da jeg her sammen med dygtige og kompetente medarbejdere kan arbejde med at skabe vækst og nye arbejdspladser. Jeg er utrolig glad for, at jeg har fået denne mulighed og dermed den fremtid, der nu tegner sig for mig, siger Kristian Thulesen Dahl.
 

Om Kristian Thulesen Dahl:
  • Kristian Thulesen Dahl har været en markant profil i dansk politik gennem de seneste 20 år. Kristian Thulesen Dahl har siddet i Folketinget siden september 1994 og var i perioden fra 2012 til ført på året 2022 formand for Dansk Folkeparti
  • Kristian Thulesen Dahl har siden 1998 været medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og var frem til 2021 også medlem af Nationalbankens bestyrelse
  • Kristian Thulesen Dahl har tidligere siddet i bestyrelsen for Billund Lufthavn
  • Kristian Thulesen Dahl er uddannet cand.merc.jur. på Aalborg Universitet 
  •  






Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Østersøen og Bosporus får ny forbindelse med jernbane
- Danmark er knap trefjerdedele af vejen mod klimamålet
- Den globale handel er overraskende stærk
- Broselskab skruer ned for belysningen
- EU-Kommissionen afsætter 5 milliarder euro til støtte af europæiske infrastrukturprojekter
- Dansk shipping-koncern åbner to nye kontorer i Tyrkiet
- 275 millioner kroner skal lade batteritog op på privatbanerne
- Sporreparation ved Kibæk tager længere tid end først antaget
- Tog på tværs af Jylland har fået nye digitale signaler at køre efter
- Alternative forslag vil indgå i den politiske debat om havneudvidelse i Aarhus
- Jysk-fynsk havneselskab vil investere over en milliard i PtX infrastruktur
- Vejdirektoratet inviterer til åben byggeplads og havn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst