Alvorligt færdselsulykke involverede lastbil og flere personbiler
Fredag 29. april 2022 kl: 10:04
Af: RedaktionenTorsdag eftermiddag omkring klokken 15.19 fik politiet på Midt- og Vestsjælland en melding via alarm 112 om, at der var sket en alvorlig færdselsulykke på Holbækvej ved krydset ved Asmindrup lidt øst for Kalundborg. Flere køretøjer var involveret, og en person skulle være fastklemt i sin bil
Da politiet nåede frem til ulykkesstedet, blev vejen spærret for færdsel i begge retning, så redningsmandskab kunne komme frem i deres redningskøretøjer og ambulancer. Melding om en fastklem person holdt tik, og redningsmandskabet gik i gang med at frigøre en 44-årig kvinde fra Kalundborg, der sad fastklem og kvæstet i sin personbil, der var end på en mark nord for vejen.
Ulykken omfattede også en lastbil og endnu en personbil. Den kvæstede kvinde kunne efter en times tid bringes til Rigshospitalets traumecenter med helikopter til behandling for de alvorlige og livstruende skader, som ulykken påførte hende.
En bilinspektør blev tilkaldt til at foretage undersøgelse af de implicerede køretøjer og uheldsstedet. Den foreløbige konklusion efter undersøgelserne på uheldsstedet blev, at en 22-årig mand fra Dianalund som fører af en lastbil med tilkoblet sættevogn var kørt ad Holbækvej i østlig retning fra Kalundborg mod Holbæk.
Kort før krydset ved Asmindrup opdagede lastbilchaufføren, at flere biler foran ham var standset, hvorefter han trods kraftig opbremsning ikke kunne undgå at ramme den bageste af tre standsede biler på Holbækvej. I den påkørte personbil blev ført af en 51-årig mand fra Svinninge, som var standset bag to andre bilister, der afventede modkørende før svingning til venstre ad Asmindrup i nordlig retning. Den 51-åriges bil røg ved samenstødet ud på marken syd for Holbækvej.
Lastbilchaufføren forsøgte ud over opbremsningen at undgå påkørslen af den 51-åriges bil ved at undvige mod venstre, hvilket betød, at han stødte frontalt sammen med en personbil, som den 44-årig kvinde fra Kalundborg kom kørende. Hun endte i sin bil ud på marken nord for Holbækvej.
Lastbilchaufføren slap uskadt, mens den 51-årige fik mindre småskrammer som følge af uheldet. Den 44-årige kvindelige bilist, der som nævnt blev bragt til Rigshospitalets traumecenter, er fortsat indlagt på til behandling for de alvorlige og livskritiske skader, som ulykken påførte hende.
Holbækvej blev ved 18.00-tiden åbnet for trafik, efter at bilinspektøren havde afsluttet sine undersøgelser, og de implicerede køretøjer var bugseret væk fra uheldsstedet.
Politiet har optaget rapport om sammenstødet og afventer nu erklæringen fra bilinspektøren samt mulighed for afhøring af den kvindelige bilist, før politiet kan træffe afgørelse om, hvad der videre skal ske i sagen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |