Lastbilimportør kårer årets bedste præstationer
Tirsdag 29. marts 2022 kl: 09:49
Af: Redaktionen
Iveco Danmark A/S har udpeget de bedste og største præstationer i sit netværk i 2021. Bache A/S, der har hovedsæde i Padborg og afdelinger en række andre steder i Jylland, er kåret som Årets Forhandler i Danmark. Ud over titlen som Årets Iveco-forhandler, har Iveco Danmark A/S også fundet årets Iveco-sælger inden for lastbilsegmentet og varebilsegmentet - og årets gazelle
Bache A/S er en af Iveco's største forhandlere med i alt fem afdelinger i Jylland, hvor virksomheden sælger og servicerer både varevogne og lastbiler.
- Bache har klaret sig rigtig godt på alle parametre og har solgt mange lastbiler og varevogne og har samtidig haft et godt år på eftermarkedet. Frem for alt har Bache's indsats i 2021 resulteret i stor kundetilfredshed, fordi Bache altid møder kunderne og partnerne med en åben og positiv indstilling, siger Håkan Jönsson, der er Business Director hos Iveco North Europe & Baltics.
Michael Søndergaard fra Stiholdt Erhvervsbiler Aalborg er årets Iveco-sælger inden for lastbilsegmentet.
- Han har vist et stort engagement fra første dag, hvor han satte sig i salgsstolen, og han har opdyrket markedet i Nordjylland gennem vedholdende salgsarbejde. Alt i alt er Michael lykkedes rigtig godt med salget af både Iveco Eurocargo og S-Way takket være hans stærke tekniske baggrund fra eftermarkedet og værkstedssiden af branchen, siger Carsten Sørensen, der er Country Sales Manager for Trucks i Danmark.
Ole Trier, REA Erhvervsbiler, får samme fine pris, men her drejer det sig om rollen som Årets sælger i varebilssegmentet, hvor han har solgt flest Iveco Daily af alle.
- Ole har været rigtig stærk på hele den brede Daily-serie og har haft stor succes i 3,5, 5 og 7 tons-klassen på Sjælland, siger Lars Kragh, der er Country Sales Manager i Danmark for varebiler.
Søren Olesen fra bilforhandleren Ole Winther's afdeling i Herning, der er Iveco-forhandler, er en ung og ny sælger hos Iveco og er foreløbigt startet på den bedst tænkelige måde. Derfor bliver Søren Olesen tildelt Iveco’s Gazellepris.
- Søren har en vilje til at lykkes og giver ikke let op. Søren har opdyrket nye kunder i hele 2021 og har været meget proaktiv, siger Lars Kragh.
Iveco Danmark har haft fremgang på flere området i 2021. Blandt andet er Iveco Daily's markedsandel (exklusiv autocamper) er steget med 2,65 procent til 13,4 procent, og for de tunge lastbiler, primært Iveco S-Way, er salget mere end tredoblet.
Iveco Danmark A/S uddelte følgende priser:
- Årets forhandler: Bache A/S, Padborg Årets Sælger - Varebiler: Ole Trier, REA Erhvervsbiler, Roskilde
- Årets Sælger - Lastbiler: Michael Søndergaard, Stiholt Erhvervsbiler, Aalborg
- Årets Gazelle: Søren Olesen fra Ole Winther, Herning
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fyrværkeri blev sendt som pakke
- - Det er både respektløst og uansvarligt
- Samråd om vejafgift er på Folketingets tv
- Et halvt ton nikotinposer var skjult i 16.000 dåser
- Vognmand i Holte havde sin nye bil på udstilling
- En af transportbranchens vigtigste kampe er et opgør med administrativt bøvl og urimelige afgifter
- Renovationsselskab fik Transportens Lærepladspris 2025
- Arbejdsgiverformand fortsætter
- Lavere aktiviteter i Tyrkiet påvirkede godsmængderne hos rederikoncern
- Varebiluddannelse kører ind hos kursusudbyder i Esbjerg
- Fredag 12. september 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Britiske operatører kårer atter DAF til årets flådelastbil
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |