Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation drøftede oliepriser med transportministeren

Fredag 25. marts 2022 kl: 12:45
Af: Redaktionen

Olieprisernes kraftige stigning og dieselkrise, der truer leverancerne til Europas tankstationer, var øverst på dagsordenen, da vognmandsorganisationen DTL fredag mødtes med transportminister Trine Bramsen (S) for at drøfte den aktuelle situation for landtransportbranchen

- Vi tog udgangspunkt i DTL’s brev fremsendt til både transportministeren og skatteministeren, siger DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard, som deltog i mødet sammen med DTL's formand Martin Danielsen. 


I brevet nævnes det, at prisstigningerne kommer så hurtigt og er så kraftige, at selv vognmandsvirksomheder med aftaler om for eksempel månedsvis olieregulering ikke kan følge med. Og de virksomheder, som er bundet af længerevarende kontrakter uden løbende oliepris-regulering, er meget alvorligt truet på deres eksistens.


Erik Østergaard oplyser, at delegationen samtidig kvitterede for den udsendte vejledning fra Konkurrencestyrelsen, som vi her på transportnyhederne.dk omtalte torsdag, åbner mulighed for at søge genforhandling af aftaler med eksempelvis kommunale kunder eller andre kunder i det offentlige.


Nordisk samarbejde og grøn omstilling
Det nordiske samarbejde blev også drøftet, da Trine Bramsen selv har erfaret en udvikling i samarbejdet fra sin tid som forsvarsminister og har en tro på, at de nordiske relationer også kan blive tættere på andre områder. 


DTL-delegationen orienterede om Nordic Logistics Association (NLA), der nu på tiende år har evnet at skabe synlighed omkring nordiske synspunkter i EU-institutionerne.


NLA, som DTL sammen med norske NLF og Svenske SÅ står bag, udnyttede sin styrke til blandt andet at få fremmet de nordiske vognmænds synspunkter om social dumping under behandlingen af vejpakkerne - i øvrigt i tæt samarbejde med tyske BGL og franske FNTR, der sammen med NLA driver fælleskontor i Bruxelles. 


Den verserende implementering af vejpakkerne blev også vendt. Det samme blev den generelle mangel på chauffører i forlængelse af den nylige udvalgshøring om chaufførmangel.


- Vi nåede endelig omkring den grønne omstilling, EU’s fit for 55 lovpakke og det kommende møde i regeringens klimapartnerskab 20. april, som DTL deltager i, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Vi nævnte her de lavthængende frugter i form af DUO-trailer løsningen, muligheden for øget vægt- og dimensioner, og en bedre udnyttelse af den nuværende modulvogntogsordning, som ligger lige for.






 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst