Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRANSPORTORGANISATION:

Politisk aftale om brint og PtX mangler støttemuligheder til vognmænd

Onsdag 16. marts 2022 kl: 10:44
Af: Redaktionen

S-Regeringen indgik først på ugen en bred politisk aftale om et udbud på 1,25 milliarder kroner til produktion af brint baseret på vedvarende energi. Transportorganisationen ITD peger på, at hvis aftalens positive ambitioner om at udbrede grøn brint i lastbiler skal lykkes, skal der initiativer på bordet, der kan skabe efterspørgsel hos slutbrugerne. Det mener ITD skulle have været en del af den politiske aftale

Hos ITD ser man positivt på, at man med aftalen kan se frem til et større udbud af grøn brint, som kan bruges som brændstof til særligt tung lastbiltransport, hvor batteriteknologi i dag ikke rækker.
 

Men aftalen mangler ifølge ITD fokus på at støtte indkøb af brintlastbiler, først vil komme ud at køre på veje i Danmark og Europa i løbet af 2023 og derefter. Hvis man ikke kommer med en støtteordning, vil politikerne efter ITD's opfattelse ikke få udbredt brint som drivmiddel i den tunge vejtransport.
 

- Der er behov for at sammentænke udbud og efterspørgsel meget tættere, end regeringen gør med aftalen, som alene fokuserer på at skabe et større udbud af grøn brint. Det kan man gøre ved at støtte indkøb brintlastbiler, som man gør i bl.a. Tyskland, Frankrig, Portugal og Spanien. Når kollegaen i andre europæiske lande kan få støtte til køb af en brintlastbil, så bør de også kunne få det i Danmark, siger Caroline Brüel, der er politisk chefkonsulent i ITD.


ITD konkluderer, at der med aftalen fortsat er lang vej igen, inden der kommer lastbiler ud at køre med brint i brændstoftankene, og det er efter ITD's opfattelse ikke kun et problem for brintmarkedets udvikling, men også for vognmændenes udsigter til at kunne udskifte deres køretøjer med eksempelvis brint-elektriske køretøjer.


ITD peger på, at brintlastbilerne, der endnu ikke er sat i produktion i stor skala - det ventes at ske i løbet af 2023 og årene efter - er fortsat så dyre, at det ikke er realistisk for langt de fleste vognmænd at investere i dem.
 

- Uden tilskud til brintlastbiler og en klar plan for etablering af en dansk og europæisk tankningsinfrastruktur har anvendelsen desværre stadig lange udsigter i Danmark, siger Caroline Brüel.
 

ITD ser dog positivt på, at S-Regeringen med et bredt flertal sætter fokus på at øge produktionen og eksporten af grøn brint til blandt andet Tyskland. For der er behov for nye løsninger på energibehovet - også i transportsektoren.
 

- Brændstofforbrugere i Danmark og EU bliver lige nu taget som gidsel efter Ruslands invasion af Ukraine. Det har kun understreget behovet for en ambitiøs dansk og europæisk egenproduktion af brint som alternativt drivmiddel, siger Caroline Brüel, som også peger på, at det danske brintmarked må tale sammen med det europæiske, og særligt i forhold til opsætning af tankningsinfrastruktur.
 

- Grøn brint må gøres tilgængeligt på tværs af EU i et tæt netværk af tankningsmuligheder. Jo hurtigere vi kan rykke på europæisk plan, jo hurtigere kan vi også rykke på den grønne omstilling af lastbiler i Danmark, siger Caroline Brüel.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst