Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Corona-testere inviteres til jobmesser

Fredag 4. marts 2022 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Falck, der de seneste år har stået for en stor del af de kviktest-centre, hvor man har kunnet få en coronatest med svar inden for 15 minutter, inviterer de medarbejdere, der har arbejdet på testcentrene, til jobmesser flere steder i landet. Falck holder eksempelvis jobmesse på Godsbanen i det centrale Aarhus onsdag i næste uge, hvor 30 virksomheder deltager med en konkrete job, og der forventes at deltage over 500 testmedarbejdere

Søndag 6. marts lukker de sidste kvikteststeder. Derfor har Falck taget initiativ til at afholde jobmesser i de tre regioner, hvor Falck har drevet testindsatsen: Midtjylland, Nordjylland og Sjælland. I Aarhus bliver det onsdag 9. marts på i Den Rå Hal på Godsbadnen.


Falck har i Region Midtjylland de seneste tre måneder haft mere end 2.000 testmedarbejdere tilknyttet. Da testefterspørgslen var størst, blev der testet op mod 70.000 borgere om dagen på over 70 teststeder i regionen. Den store kapacitet blev opbygget på meget kort tid, og Falck peger på, at  testmedarbejderne er alle trænet i at løse problemer hurtigt og professionelt. Jobmessen er et blandt flere initiativer, hvor Falck forsøger at hjælpe de mange medarbejdere godt videre i nye job.


- Det er en vild rejse, vi har været på, hvor vi på kort tid har opbygget et finmasket net af teststeder i Midtjylland, hvor vi testede op mod 70.000 borgere på en enkelt dag. At vi er lykkes med det skyldes primært vores medarbejdere, der har kastet sig ind i opgaven med ildhu og engagement. Vi er derfor rigtigt glade for, at så mange virksomheder bakker op om vores jobmesser, så vi kan få hjulpet vores dygtige medarbejdere videre til nye spændende udfordringer, siger Dennis Abildgaard Jørgensen, der er underdirektør i Falck Ambulance Danmark.


Der har været stor interesse for at deltage på jobmessen, og over 30 virksomheder  - eksempelvis DHL, Tivoli Friheden, Novasol, Nespresso, Yousee  - og uddannelsesinstitutioner står klar med job og uddannelsespladser til testmedarbejderne, der skal videre til noget nyt.


DHL Express er en af de virksomheder, der deltager på jobmessen i Aarhus. 


- I DHL Express er vi altid på jagt efter nye dygtige talenter, som kan levere fantastisk service til vores kunder. Det er vores helt klare holdning, at de dygtige medarbejdere, der har stået i frontlinjen igennem de sidste to år, besidder et helt særligt stof, som vil passe godt ind i DHL Express. De har stået i pressede situationer, været omstillingsparate i en uvis verden og har samtidig leveret tryghed og service på et højt niveau ved hver eneste vatpind. Vi er stolte af at kunne få lov til at hjælpe dem godt videre i deres karriere, siger HR Director, Heidi Heltborg Juul, fra DHL Express.


Uddannelsesinstitutionerne er også med
Falck har tidligere indgået et samarbejde med SOSU-skolerne med henblik på at hjælpe testmedarbejdere med interesse for det sundhedsfaglige arbejde videre til en sundhedsfaglig uddannelse. På jobmessen kommer udover SOSU-skolerne også Aarhus Tech ligesom Falck præsenterer sine uddannelsesprogrammer.


Annette Ernst Lauridsen, direktør for Aarhus Tech, er glad for initiativet. 


- Vi bifalder Falcks jobmesse-initiativ. De sender medarbejderne fra testindsatsen godt videre - og vi tager godt imod dem. Det er mennesker, som har haft stor betydning for det danske samfund, og det kan de få igen, hvis de bliver faglært hos os. Vi håber, at medarbejderne, der nu skal videre til noget nyt, vælger at kigge i retning af Aarhus Tech. Vi ved, at de er driftige mennesker, som er klar på at træde til og gøre en forskel. Derfor er jeg sikker på, de vil finde sig godt til rette i tilværelsen som faglært, siger hun.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst