Lokaltog har udvalgt mulige leverandører af batteritog
Mandag 28. februar 2022 kl: 07:17
Af: RedaktionenLokaltog A/S, som driver ni lokalbaner i Region Sjælland og Region Hovedstaden, har efter en prækvalifikationsrunde udvalgt tre europæiske togleverandører, der skal give endeligt tilbud på nye batteritog til virksomheden. De nye batteritog skal erstatte nogle af de ældste dieseltog, som Lokaltog A/S i dag bruger i driften i Region Sjælland.
I alt omfatter udbuddet 14 batteridrevne el-togsæt, der efter planen skal indgå i den daglige drift fra 2026. Det besluttes på et senere tidspunkt, hvor de kommende nye tog skal køre, men de vil kunne indsættes på Tølløsebanen, Odsherredsbanen, Østbanen samt Lollandsbanen. Og skiftet til elektrisk drevne tog er helt i tråd med Lokaltogs ambitioner om at sikre en grøn omstilling af togdriften i de kommende år.
- Først og fremmest er der en meget stor miljømæssig gevinst ved at overgå til batteritog. De nuværende dieseltog, som vi bruger i driften, udleder skadelige partikler, og det undgår vi ved at erstatte dieseltog med batteritog i fremtiden. På den måde bidrager Lokaltog A/S dermed til den grønne omstilling og de klimaaftaler, der er indgået mellem regionerne og staten, ligesom vi lever op til målene i Movias mobilitetsplan. Så det i sig selv er en god grund til, at vi ønsker, at Lokaltogs nye tog skal køre på strøm, forklarer Lars Wrist-Elkjær, der er administrerende direktør i Lokaltog A/S.
Lokaltogs kommende togtype er i praksis et eltog, der kan køre under køreledninger på elektrificerede banestrækninger, men batteriet betyder, at togene kan køre videre, når køreledningerne ophører og dermed indsættes i drift på banestrækninger, der ikke er elektrificerede.
Tre leverandører er prækvalificeret
Prækvalifikationsrunden blev afsluttet 7. februar 2022, og de tre togleverandører, som er valgt til at deltage i det endelige udbud er:
- Siemens Mobility fra Tyskland
- Stadler fra Schweiz
- CAF fra Spanien
De tre udpegede leverandører afleverer deres endelige tilbud i slutningen af oktober i år.
Det aktuelle udbud omfatter tog, der skal køre i Region Sjælland. Lokaltog A/S forbereder også et udbud af nye batteritog til Nærumbanen i Region Hovedstaden. Dette udbud planlægges sat i gang senere i år.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
- - Der er behov for et grænseoverskridende samarbejde om kapacitet og redundans for transport over Øresund
- ERTMS-udrulningen skrider frem, men der skal gøres mere
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Omgivelserne ved søndrjysk station skal udvikles
- Seks jernbaneoverkørsler uden bomme får overvågningskameraer
- Jernbanen ved Ringsted bliver udvidet
- Knap otte millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn
- Banedanmark åbner byggeplads i Aarhus for nysgerrige
- To udbud bliver annulleret på grund af forsinket specialfartøj
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





