Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Hollandsk statsborger fik syv års fængsel

Torsdag 20. januar 2022 kl: 11:58
Share  


Af: Redaktionen

En 49-årig hollandsk statsborger blev onsdag i Retten i Aarhus dømt for have været narkokurer og have overleveret adskillige kilo heroin, kokain, amfetamin og ecstasypiller til aftagere i Danmark og Sverige. Den 49-årige blev hentet til retsmødet i Aarhus fra et fængsel i Tyskland, hvor han afsoner en dom på otte års fængsel, efter han i april 2019 blev anholdt for at have været med til indsmuglingen af adskillige kilo amfetamin

I retten erkendte den 49-årige, at han i marts 2019 havde var på en tur gennem Danmark til Sverige, hvor han afleverede store partier narko. I Hvidovre overdrog han en pakke med 2,4 kg heroin til en 29-årig mand, som allerede er idømt seks års fængsel for sin rolle i narkonetværket. 


Efter overdragelsen i Danmark kørte den 49-årige til Sverige, hvor han overleverede pakker med over 50 kg amfetamin, knap 40 kg ecstasypiller, 7 kg kokain og 4 kg cannabis til forskellige aftagere. Fem personer er blevet idømt lange fængselsstraffe i Sverige for at have modtaget narkoen, som blev beslaglagt af politiet, inden det nåede ud videre ud på gadeplan.  
 

Sad fængslet i Tyskland
Den 49-årige blev som nævnt ovenfor hentet til retsmødet i Aarhus fra et fængsel i Tyskland, hvor han afsoner en dom på otte års fængsel, efter han i april 2019 blev anholdt for at have været med til indsmuglingen af adskillige kilo amfetamin. Med dommen i Aarhus har han fået syv års fængsel som tillægsstraf.  


- Det er meget store mængder hård narko, som den 49-årige har været med til at distribuere, og jeg er tilfreds med, at det gav en lang fængselsstraf. Det var ikke mindst takket været rigtig godt internationalt politisamarbejde, at det lykkedes at optrevle netværket,  siger advokaturchef i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Camilla Winther Wagner. 


Den 49-årige modtog dommen. 


Sagen er en del af et større sagskompleks, som National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket. 


Om National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK):
  • Sagen er ført for retten af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som blev etableret 1. januar 2022
  • NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet
  • Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK - herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3)
  • NSK har ca. 800 medarbejdere og er opbygget som en politikreds




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brinttanken kommer med lastbil
- Energiselskab har sat station nummer 80 på landkortet
- Vognmand fra Salten kører med sand med mere i ny tip-kærre
- Svensk rederi har fået en kvinde på broen på en af sine største færger
- Folketinget transmitterer fra behandling af flere beslutnignsforslag på transportområdet
- Fem folketingsmedlemmer vil forbedre forholdene for chauffører og vognmænd
- Lastbilproducent skruer op for strømmen sammen med leverandør af ladeløsninger
- Gardintrailer med truckbeslag skal køre hos vognmand i Aabenraa
- Vognmandsorganisation kalder 11 kg-regel for et politisk misfoster
- Stigende e-handel kan betyde nye udfordringer på vejene
- Øresundsfærger sejler mere og mere bæredygtigt
- Belægningsspecialist kører ud med den tredie i rækken

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst