Vandtransporten sluttede natten til onsdag
Onsdag 27. oktober 2021 kl: 09:40
Af: Jesper ChristensenVognmand Benny Nielsen, der driver Fredsø Vognmandsforretning i Nykøbing Mors, sagde tirsdag lidt ironisk, da et af hans vogntog var kørt af færgen mellem Sundsøre og Hvalpsund, at nu beskæftigede de sig også med vandtransport
Hvis man fulgte lidt med i uheldet og indsatsen med at bjærge vogntoget, må man konstatere, at Benny Nielsen tog uheldet med et smil. Men hvad andet kan man gøre i sådan en situation, hvor der ikke kom nogen mennesker til skade, men hvor man "blot" havde et syv-akslet vogntog holdende på bunden af Limfjorden ud for Hvalpsund.
I løbet af tirsdagen blev der lagt planer for, hvordan man kunne få vogntoget op på land igen - og få færgedriften igang. Det sidste er sket med en anden færge, så man atter kan tage den korte vej mellem Vesthimmerland og Salling frem for at skulle køre ned om Skive.
Det første - med at bjærge lastbil, påhængsvogn og de to fylde containere - skete ved hjælp af bjærgningskøretøjer og i sidste ende med en stor mobilkran.
Forvogn og påhængsvogn blev i første omgang lettet for de fyldte containere. Det skete, mens de stadig var i vandet, for at være sikker på, at kajen i Hvalpsund kunne holde til vægten af mobilkranen, når den løftede lastbil, påhængsvogn og containere på land. Ud over deres last af brændbart affald, var de også fyldt med vand.
I forbindelse med bjærgningen blev lastbil og påhængsvogn trukket ind i havnen, hvor dykkere fik fastgjort kraftige kæder i lastvogn, påhængsvogn og containere, så de enkeltvis kunne løftes op af vandet.
Vogntoget kørte af færgen torsdag morgen, da færgen var på vej ind i færgelejet i Hvalpsund. Chaufføren havde glemt at trække håndbremsen, og da færgen sænkede farten, kunne lastvognstoget frit trille ud over rampen, mens chauffør, besætning og andre på færgen blot kunne se på.
Interesserede kan se billeder fra bjærgningen på tv2 Nord og på nordjyske.dk
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- Bro mellem Siø og Langeland skal repareres
- Ny regering skal handle hurtigt på vejafgift og bureaukrati
- Folketingsvalg betyder, at fremsatte lovforslag bortfalder
- Overskudsjord bliver grundlag for miljøcenter nær Aalborg Havn
- Vi kræver at arbejdsmiljøet styrkes på vores arbejdspladser.
- Lastbilimportør har styrket sit mandskab med en kvinde
- Knogle fra forhistorisk tam-okse dukkede op under banebyggeri
- Webinar hos Miljøstyrelsen handler om affaldshåndtering
- Danmarks eksport til USA er mindre følsom over for told end tidligere
- Reducerede toldåbningstider udløser kritik fra transportorganisation
- Toldstyrelsen justerer toldekspeditionernes nye åbningstider
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



