Toldere har tilbageholdt over 500 kilo ulovlig toiletrens fra Kina
Fredag 27. august 2021 kl: 10:07
Af: RedaktionenToldstyrelsen har siden årsskiftet tilbageholdt over 500 kilo toiletrens, som modtagere i Danmark har forsøgt at importere. Toldstyrelsen oplyser, at det der i juli og første del af august har været et stigende antal sager med toiletrens, der ikke lever op til hverken EU's eller Danmarks regler på miljøområdet, og dermed er ulovlig at importere
En foreløbig opgørelse viser, at Toldstyrelsen i perioden 1. januar - 20. august 2021 har tilbageholdt over 500 kilo ulovlig toiletrens i pulverform og registreret knap 2.500 sager. Alene i juli og august måned har styrelsen registreret over 2.000 sager med ulovlig toiletrens. Toldstyrelse oplyser til transportnyhederne.dk, at styrelsen også i denne uge har tilbageholdt toiletrens produceret i Kina, som ikke levede op til EU's eller Danmarks regler på miljøområdet
- I første halvdel af 2021 og særligt efter sommerferien har vi set en markant stigning i sager med import af ulovlig toiletrens. Rengøringsmidlerne lever ikke op til en række bestemmelser og er derfor til fare for både forbrugeren og miljøet. Derfor tilbageholder vi toiletrensen på vegne af Miljøstyrelsen, der er ansvarlig myndighed på området, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.
Rengøringsmidlerne, der er fremstillet i Kina og forhandles via en web-side i USA, overholder hverken EU's eller Danmarks regler på miljøområdet. Toldstyrelsen har i samarbejde med Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion håndteret de mange sager med toiletrens. Toiletrensen er som rengøringsmiddel omfattet af den såkaldte fælleseuropæiske Detergentforordning, hvilket eksempelvis betyder, at når produktet importeres, så skal det fremgå, hvad produktets ingredienser er.
- Er man i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at købe et kemisk produkt som rengøringsmiddel fra udlandet, er det som udgangspunkt en god tommelfingerregel, at man køber det inden for EU’s grænser, lyder opfordringen fra Michael Lund.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om reglerne for import af kemiske produkter og få hjælp til at spotte, om et givent rengøringsmiddel overholder reglerne for klassificering, mærkning og emballering.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |