Ny sættevognstrækker trækker chaufføruddannelsen fremad
Tirsdag 24. august 2021 kl: 12:31
Af: Redaktionen
Kørelærerne på Tradium står klar til at give køreundervisning i vogntog i begge kombinationer (foto: Kasper Schøler).
På Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier i Randers og på Djursland kører undervisningen i kørsel med vogntog i en nyindkøbt trækker med tilhørende sættevogn og i stedet for med en forvogn med påhængsvogn. Ændringer i kørekortbekendtgørelsen har gjort det muligt at undervise kommende chauffører i kørsel med sættevognstog, der er dem, der kører flest af på vejene. Hidtil har undervisningen foregået i forvogn med påhængsvogn
- Det giver rigtig god mening at bruge en sættevogn i køreundervisningen, fordi langt de fleste kører med sættevogn på landevejen. Så nu kan vi endelig uddanne de nye vogntogschauffører i noget materiel, som de kommer til at bruge med det samme, siger Tony Coucheron, der er underviser på Transportuddannelse på Tradium Ring Djursland.
Både undervisning på Djursland og i Randers
Sammen med sættevognstrækkeren har Tradium investeret i en ny citytrailer med styrende bagaksel og læssebagsmæk.
- Trafiksikkerhed er en af de dimensioner i undervisningen, som vi lægger meget vægt på hos Tradium. Med vores ny citytrailer lærer vores kursister også at mestre udsving ved drej i byen. Det har det først hold taget rigtig godt imod, lyder det fra kørelærerne.
Tradium har både en transportafdeling i Randers med en stor køregård til praktiske øvelser og på Djursland, hvor skolen råder over et køretekniske anlæg med kuperet terræn, der er et af de største i Danmark. Det nye vogntog skal køre forskudt på begge afdelinger, så flest muligt får adgang til undervisningen. Kursisterne får også fortsat undervisning i lastbil med påhængsvogn, så de bliver fortrolige med begge dele.
Om Tradium:
- ”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsescenter, der udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område - hhx, htx, eux, eud og AMU
- Skolen har omkring 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup på Djursland
- Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle
- Tre tre-akslede tip-kærrer er sendt til Demstrup
- Flere køretøjer får solceller på taget
- Chauffør kørte med krogen oppe og ramte en bro
- Distributør af kommunal post risikere at blive opsagt af Odense Kommune
- Chauffør fik sin trækker koblet fra brændende sættevogn
- Leder af transportfirma i Litauen underbetalte op mod 200 lastbilchauffører
- Politiet kontrollerede tunge køretøjer på Bornholm
- Sydtysk transportvirksomhed lejede udenlandske chauffører uden tilladelse
- Opgraderet ladeinfrastruktur øger effektivitet og begrænser afhængighed
- Transportkoncern kom op på 151 el-lastbiler, da to nye blev taget i brug
- Østrigsk virksomhed er begyndt at samle el-lastbiler for kinesisk selskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



