Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

8 ud af 10 skader i transportbranchen er under selvrisikoen

Onsdag 30. juni 2021 kl: 10:10
Af: Redaktionen

8 ud af 10 skader i transportbranchen er under selvrisikoen

Blandt mellemstore og store transportvirksomheder er 8 ud at 10 skader så små, at de er under selvrisikoen. Det viser tal fra forsikringsselskabet Codan. Men selvom skaderne kan syne små, når de opstår, er de værd at holde øje med. Småskaderne løber typisk op i rigtig høje beløb på årsbasis, hvis de får lov til at gentage sig. Fragtmandsvirksomheden Peder Olsen og Søn fra Odense satser på at forebygge skader - og sparede 600.000 kroner på kun ét år

Forsikringsselskabet Codan peger på, at få virksomheder i transportbranchen arbejder struktureret med at forebygge små og mellemstore skader på deres køretøjer. Men det er der god grund til at lave om på, mener Camilla Amstrup, der er erhvervsdirektør i Codan Danmark. Hun peger på, at der er mange penge at spare i at undgå småskader, der ligger under selvrisikoen. 


En af de virksomheder, der har oplevet effekten af forebyggelse, er Peder Olsen og Søn fra Odense, som er en del af Danske Fragtmænd. På kun ét år reducerede de antallet af skader med 60 procent, hvilket svarede til over en halv million kroner på bundlinjen.


- I Codan har vi arbejdet systematisk med skadesforebyggelse i transportbranchen i rigtig mange år. Og vi kan se et tydeligt billede af, at mange virksomheder blot betaler for de små skader uden at tænke yderligere over, hvorfor de er opstået, og hvordan de kan undgås i fremtiden. Det er rigtig dyrt på bundlinjen, siger Camilla Amstrup og fortsætter:


- Derfor starter vi altid vores forebyggelsesforløb med at vise alle medarbejdere, hvad de enkelte skader reelt koster i kroner og ører. Det er en øjenåbner for de fleste at se, hvor mange penge småskaderne fra landevejene egentlig koster, når det bliver stillet op sort på hvidt.


Virksomhed undgik skader ved hjælp af mentorordninger og chaufførsamtaler
En af de virksomheder, der har arbejdet målrettet med skadesforebyggelse i samarbejde med Codan under Codan Skadestop, er fragt- og vognmandsforretningen Peder Olsen og Søn fra Odense. De startede deres Skadestopforløb i 2019 - og efter ét år havde virksomheden reduceret antallet af skader med 60 procent.


Det var langt mere, end hvad Michael Mertov, der er driftsdirektør hos Peder Olsen og Søn, havde forventet, da han startede samarbejdet med Codan.


- Jeg vidste godt, vi havde mange småskader. Men jeg havde intet overblik over, hvor mange skader vi havde, og hvor meget vi egentlig ville få ud af at gå i gang med forebyggelsesarbejdet med Codan. Jeg havde forventet, at vi ville få 10-15 procent færre skader om året. Jeg havde aldrig drømt om 60 procents skadesreduktion og en besparelse på 600.000 kroner på bare ét år, siger Michael Mertov.


En fast skadestopingeniør fra Codan har besøgt Peder Olsen og Søn fire gange årligt siden 2019. Herigennem bidrager Codan blandt andet med værktøjer til bedre mentorforløb og skadesamtaler med særligt uheldige chauffører.


- Da vi først fik overblik over vores skader, blev det tydeligt, at det ofte var vores nye medarbejdere og elever, der lavede småskaderne. Derfor måtte vi kigge indad og finde frem til årsagen til, at skaderne opstod, og hvordan de kunne undgås. Her hjalp Codans os for eksempel med at opsætte mentorforløb for alle nye medarbejdere. På den måde kan de rutinerede chauffører gøre dem opmærksomme på nogle af de klassiske fejl, man begår, når man er ny bag rettet, siger Michael Mertov og tilføjer:


- Det har gjort en stor forskel at arbejde med forebyggelse i samarbejde med Codan. Både for vores økonomi, men også for tonen blandt vores medarbejdere. Vi taler langt mere åbent om skader i dag, og det tror jeg, gør det muligt for os at fortsætte med at nedbringe antallet af skader.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bestanden er vokset med 450
- Nyregistreringerne er steget med 32 procent
- Antallet er steget med 746 procent
- Juni markerede sig med en fremgang på 37 procent
- Prisen på dieselolie var højest i januar
- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst