Indsmugling af 1,5 ton hash kostede bagmand seks år i fængsel
Fredag 25. juni 2021 kl: 15:08
Af: RedaktionenEn 37-årig mand er i Retten i Horsens blevet idømt seks års ubetinget fængsel for at have været med til at arrangere indsmugling af 1.500 kilo hash, som blev kørt til Danmark med lastbiler via Holland og Spanien
Den 37-årige var den sidste af i alt 42 personer, der har fået dom i den omfattende narkosag, som Særlig Efterforskning Vest har stået for efterforskningen af. Samlet set er der uddelt 131 års fængsel, og der er blevet beslaglagt over et ton hash i sagen.
Ved en retssag, der blev afholdt 18. juni, erkendte den 37-årige, at han med base i Spanien havde stået for at bestille hashen og sørge for, at den blev kørt til et lager i Horsens, hvorfra stofferne blev videredistribueret til forskellige købere i Danmark.
Den 37-årige blev ud over fængselsstraffen idømt konfiskation af tre millioner kroner, som vurderes til at være den fortjeneste, som han fik ud af sin rolle som bagmand i narkonetværket. Den dømte modtog dommen, og han blev varetægtsfængslet efter dommen, og indtil afsoning kan påbegyndes.
Anholdt i Marokko
Smuglingen af hashen fandt løbende sted fra sommeren 2017 og frem til marts 2018, hvor Særlig Efterforskning Vest efter flere måneders efterforskning slog til i samarbejde med politiet i flere europæiske lande. 20 personer blev ved den lejlighed anholdt.
Den 37-årige var den gang ikke at finde, men han blev sammen med en 26-årig mand efterlyst internationalt, og i februar sidste år blev begge anholdt af marokkansk politi, som udleverede dem til Danmark i december.
- Den 37-årige var en af bagmændene i et meget omfattende og organiseret netværk, som blev standset og optrevlet på grund af rigtig godt efterforskningsarbejde fra politiets side. Jeg er tilfreds med, at der med dommen nu er sat punktum i sagen, og at så mange forskellige led i netværket er blevet idømt fængselsstraffe, siger specialanklager Morten Rasmussen fra Særlig Efterforskning Vest.
Den 37-årige erkendte forholdene og modtog dommen.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Politiet beslaglagde 22.400 ulovlige puff-bars ved grænsen
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |

.jpg)