Norsk logistik-koncern etablerer nyt distributionspunkt i Aalborg
Tirsdag 22. juni 2021 kl: 12:33
Af: RedaktionenTil efteråret flytter logistik-koncernen Bring, der er ejet af det statslige norske postvæsen Posten Norge AS, ind i erhvervsparken ved Østhavnen i Aalborg. Øget vækst og stigende efterspørgsel på e-handel er blandt årsagerne til, at Bring har underskrevet en lejeaftale om nye lager- og distributionsfaciliteter med Port of Aalborg
Lejeaftalen omfatter 2.000 kvadratmeter lager- og distributionsfaciliteter i en af Port of Aalborgs nye lagerhaller, som fremadrettet bliver en central del af logistikvirksomhedens nordjyske distributionsled.
- Vi er først og fremmest glade for, at aftalen er faldet på plads. Vi har gennem længere tid været på udkig efter en lokation til et nyt distributionspunkt, der skal dække vores aktiviteter i hele Nordjylland. Og her har erhvervsparken ved Østhavnen vist sig som en ideel placering, siger distributionschef hos Bring Danmark, Johnnie Guldbrandt.
Foruden at styrke Bring's tilstedeværelse i Nordjylland, skal det nye distributionspunkt også sætte yderligere skub i Bring's udvikling inden for e-handel og ambitioner på klimaområdet. Blandt andet er bygningen nyopført og gearet til opladning af elbiler, hvilket passer til Bring's vision om, at både transportmidler og distributionscentre i 2025 skal køre på vedvarende energikilder.
- Vi flytter ind lige inden Black Friday og julen, der er vores travleste tid på året, så vi får optimale forudsætninger for at yde god service for vores nordjyske kunder, lyder det fra direktør for e-handel og logistik hos Bring Danmark, Per Buus.
Aftalen mellem Port of Aalborg og Bring træder i kraft 1. november 2021.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Antallet af nyregistreringer er gået 15,7 procnet tilbage
- De lette blev nærmest halveret
- Transportvirksomhed i det nordlige Sverige har købt 105 batteri-elektriske lastbiler
- Nye analyser afdækker vigtige dagsordener på transportområdet
- Lastbilchauffør overtrådte sin vigepligt
- Vognmand i Brædstrup har fået ny tre-akslet kærre med hejs
- Lastbilforhandler har åbnet for 400 kW ladeanlæg til tunge køretøjer
- Rigsrevisionen skal undersøge kontrollen med grisetransporter til udlandet
- Maj kom ud med to færre nyregistreringer end sidste år
- Maj i år lå én under maj sidste år
- Batteri-elektriske lastbiler over 16 tons er gået fra 60 til 152
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 9,8 procent
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




