Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
KONKURRENCEANKENÆVN:

Distributionsvirksomhed har misbrugt sin dominerende stilling

Tirsdag 4. maj 2021 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet, at den største distributør af adresseløse forsendelser i Danmark, FK Distribution, har misbrugt sin dominerende stilling. Virksomheden har haft en adfærd, der kunne afskære konkurrenter fra det voksende marked for digital visning af tilbudsaviser i Danmark

FK Distribution har som den eneste landsdækkende distributør af adresseløse forsendelser i Danmark et særligt ansvar for ikke at skade konkurrencen. Men virksomheden har brugt sin magt på markedet for adresseløse forsendelser til at opnå en uretmæssig konkurrencefordel på det relativt nye, men voksende marked for digitale platforme for tilbudsaviser i Danmark, siger Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Bitten Thorgaard Sørensen, og fortsætter:


- FK Distributions adfærd kan være gået ud over konkurrenter samt kunder som for eksempel store dagligvarekæder og andre, der markedsfører sig via fysiske eller digitale tilbudsaviser i Danmark.


I sin kendelse skriver Konkurrenceankenævnet:

"Konkurrenceankenævnet finder, at koblingsklausulen konkret var egnet til at begrænse konkurrencen ved at give Forbruger-Kontakt en sikkerhed for, at et stort antal kunders tilbudsaviser, herunder store og vigtige kunders tilbudsaviser, blev vist på MineTilbud, hvilket på den ene side har sikret Forbruger-Kontakt flere brugere på MineTilbud, og på den anden side – og derved – har reduceret kundernes incitament til at anvende og betale for alternative digitale platforme for tilbudsaviser.”


Konkurrenceankenævnet har afgjort, at FK Distribution har misbrugt sin dominerende stilling. Dermed stadfæster nævnet Konkurrencerådets oprindelige afgørelse fra juni sidste år.


Misbruget skete i forbindelse med FK Distribution's salg af distribution af adresseløse forsendelser i Danmark. Hvis en kunde ville benytte FK Distribution som distributør af adresseløse forsendelser, så var det en betingelse, at kunden også købte visning af sine tilbudsaviser på FK Distributions digitale platforme, blandt andet minetilbud.dk.


Fra 1. januar 2018 var FK Distribution den eneste landsdækkende distributør af adresseløse forsendelser i Danmark. Misbruget har fundet sted i perioden 2018 til oktober 2019.


Markedet for distribution af adresseløse forsendelser har de senere år været faldende, mens markedet for digitale platforme for tilbudsaviser har været i vækst. De to markeder er forbundne i den forstand, at en stor del af annoncørerne - for eksempel store dagligvarekæder - er kunder på begge markeder.


Konkurrencerådet besluttede i forbindelse med sin afgørelse i sommeren sidste år at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse.


Interesserede kan læse mere her:


Konkurrencerådets afgørelse af 30. juni 2020 om FK Distributions vilkår om koblingssalg







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst