Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt samarbejde dækker one-stop koncept

Mandag 1. marts 2021 kl: 11:11
Share  


Af: Redaktionen

Euromaster, der leverer dæk og dækserviceløsninger, indleder pr. første april et samarbejde med KH OneStop, der tilbyder totalservice inden for køleanlæg og trailere. Med det nye strategiske partnerskab i Danmark præsenterer de to virksomheder et fælles one-stop koncept, der i første omgang rulles ud på KH OneStops afdelinger i Vejle og Brabrand

Det skal være muligt for kunderne at få et fuldt one-stop eftersyn fra dæk til trailer på én gang, så transportørerne ikke bruger tid på at besøge flere dækcentre og værksteder. Det er filosofien bag et nyt strategisk partnerskab mellem den Michelin-ejede dæk-kæde Euromaster og KH OneStop, der er serviceleverandør inden for køleanlæg Thermo King-køleanlæg og service af lastbiltrailere. Som en start flytter dækspecialisterne fra Euromaster fra 1. april ind på KH OneStops serviceværksteder i knudepunkterne for lastbilstrafikken i Vejle og Aarhus.


Partnerne kan desuden afsløre, at de allerede nu blandt andet ser på mulighederne for at KH OneStop kan få plads på Euromasters nyåbnede afdeling i Avedøre i Hovedstadsområdet som næste led i samarbejdet.
 

One-stop reparation og service minimerer downtime
Med det nye partnerskab skaber Euromaster og KH OneStop et udvidet one-stop koncept til fordel for begge virksomheders kunder, hvor de to specialister supplerer hinanden på de områder, hvor man ikke tidligere selv har haft kompetencerne eller faciliteterne til rådighed.
 

- Tid er penge, og i særdeleshed i transportbranchen, hvor hvert eneste minut på værksted kunne være brugt på vejene. Hos KH OneStop er vi specialister i alt omkring trailere på nær dækservice. Med Euromaster på holdet kan vi nu tilbyde et fuldt one-stop servicetjek, og få chaufførerne hurtigt af sted igen, siger Thomas Henriksen, der er direktør i KH OneStop.


Med det nye samarbejde kan kunderne også få foretaget servicetjek af dækkene hos KH OneStop i Vejle og Brabrand. Det giver øget sikkerhed, bedre brændstoføkonomi og mindre CO2-udledning for transportørerne at få tjekket dæktrykket og dækkene løbende.
 

- En lastbils dæk er helt afgørende for brændstofforbruget og sikkerheden under kørslen. Det er vores ambition med det nye samarbejde, at alle lastbiler og trailere, der er til service hos KH OneStop, får tjekket dækkene efter i sømmene, så transportørerne er bedre rustet mod alvorlige breakdowns og kan undgå unødig tid på værkstedet, siger direktør i Euromaster, Henrik Fusager.

 
Planer om udvidelse af samarbejdet
Hos Euromaster er man i gang med en større ekspansionsstrategi, og Henrik Fusager har derfor været ude at lede efter nye steder til virksomhedens servicecentre.
 

- Vi er ved at vokse ud af vores nuværende servicecentre. Samtidig har vores service længe været efterspurgt i knudepunkterne omkring DTC i Vejle og Logistikparken i Aarhus, så samarbejdet med KH OneStop passer perfekt ind i vores strategi for fremtiden. Nu kan vi hurtigt etablere os på to nye toprelevante lokationer og samtidig tilbyde vores kunder en bedre og mere fuldendt service med hjælp fra en af de mest kompetente spillere i branchen, siger Henrik Fusager.
 

Euromaster flytter i første omgang ind på to af KH OneStops fem servicecentre, og det er planen, at samarbejdet også skal gå den anden vej, så KH OneStop får plads på flere af Euromasters 35 servicecentre.
 

- Vi er sikre på, at der et kæmpe potentiale i partnerskabet med Euromaster, og vi er allerede ved at se på, hvilke af vores og Euromasters lokationer, der giver mest mening at rykke på som det næste skridt. Vi glæder os meget til at komme i gang, siger Thomas Henriksen.
 

Euromaster er ejet af Michelin og er europæisk markedsleder inden for dæk- og dækserviceløsninger til alle typer af køretøjer. Euromaster har afdelinger i 17 lande i Europa med 35 centre i Danmark fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. 


 
KH OneStop, der er ejet af Mt Onestop Holding ApS, som igen er ejet af Molu Holding ApS, der ejes af Morten Lund, leverer totalservice inden for køl, trailer og Thermo King til transportbranchen og har servicecentre i Taulov, Brabrand, Vejle, Padborg og Brøndby. Molu Holding ejer også 50 procent af Skifter Lastbil Holding ApS.






Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Danske lastbiler transportarbejdede mere i sidste kvartal i 2020
- Lastbiltrafikken på de tyske veje er stigende
- Havn på Sveriges østkyst håndterer mere banegods
- Fredag 15. april 2021 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vejhjælpen kommer cyklende
- Mindre selvstændige kan få kompenseret 80 procent af revisorregningen ved efterkontrol
- Borgmestre ønsker sig udbyggede veje på Djursland
- Vognmand i Baldersbrønde er gået konkurs
- Vognmand i Hjørring er gået konkurs
- Lastbilproducent tror på dialog og samarbejde om den grønne omstilling
- Transportvirksomhed i Ishøj er endt i skifteretten
- Greve-virksomhed tager tre-akslet trailer med gardiner og truckbeslag i brug

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst