Jernbanen på broen over Øresund er klar til fremtidens signalsystem
Fredag 12. februar 2021 kl: 14:00
Af: RedaktionenØresundsbron's jernbane er blevet tilpasset det nye fælleseuropæiske signalsystem, ERTMS, der forenkler togtrafikken mellem landene
- Øresundsbron er en af de første strækninger i Sverige, hvor installationen af ERTMS er begyndt, hvilket er et vigtigt skridt for både broen og togtrafikken i Europa og over sundet, siger Rolf Sundqvist, der er chef for Øresundsbron's jernbanedrift.
Trafikverket i Sverige og Banedanmark i Danmark er i tæt samarbejde med branchen ansvarlige for introduktionen af ERTMS i Sverige og Danmark. Formålet er at erstatte de eksisterende og aldrende signalsystemmer og lette trafikken over landegrænser inden for Europa.
- I betragtning af at broen netop krydser en grænse, vil det få stor betydning for dem der kører tog over broen, siger Rolf Sundqvist.
Afsluttende test af det første trin i introduktionen af ERTMS blev gennemført en nat i slutningen af sidste år, og lige før årsskiftet kom godkendelsen fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen i Danmark.
Dermed kan både ERTMS-udstyrede tog og øvrige tog - for eksempel tog med et dansk og svensk ATC signalanlæg - køre med fuld hastighed over systemskiftezonen på forbindelsens kunstige ø, Peberholm.
To trin står tilbage inden ERTMS er fuldt etableret og sat i drift. Banedanmark skal have indført ERTMS på den danske side, hvilket tager endnu nogle år, og Trafikverket i Sverige skal have rullet systemet ud på den svenske side, hvilket tidligst vil være sket i 2030.
Øresundsbro Konsortiet har gennemført ERTMS-tilpasningen i samarbejde med Trafikverket og Banedanmark.
- Det er en stor og vigtig milepæl, siger Sven-Håkan Nilsson, der er projektleder og koordinator for projekt ERTMS Öresund hos Trafikverket.
Fakta om Øresundsbron's jernbane:
- Omkring 11 - 12 millioner togpassagerer rejste årligt over sundet i årene 2010 - 2019
- Mellem 6 og 7 millioner tons gods i ca. 9.000 godstog kørte over broen i årene 2010 - 2019
- Øresundsbro Konsortiet er ansvarlige for drift, vedligehold og forvaltning af forbindelsen over Øresund
- Broens jernbane er tæt integreret i henholdsvis den danske og den svenske jernbaneinfrastruktur
- På vegne af Øresundsbro Konsortiet står Banedanmark og Trafikverket blandt andet for trafikstyring og kapacitetstildeling på henholdsvis den danske og svenske del af systemet
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Samarbejde kommer på sporet med direkte tog til Berlin og Prag
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Tøjkoncern får mere plads i tørhavn ved Taulov
- Køreledning blev revet ned - politiet søger vidner
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Jernbanen mellem Amager og Skåne skal have nye skinner
- Billund har forbindelse med fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland
- Nordtysklands største havn tog hul på året med positive tal
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |