Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederiorganisation roser regeringen for indsats for øget sikkerhed i Guineabugten

Mandag 18. januar 2021 kl: 20:20
Share  


Af: Redaktionen

Med udnævnelsen af en ny særlig repræsentant for maritim sikkerhed viser regeringen, at Danmark vil gå forrest for at sikre retten til fri sejlads. Ikke mindst i Guineabugten, hvor der har været flere piratangreb på danske skibe. Det fremhæver organisationen Danske Rederier, hvor formanden Jacob Meldgaard der også er administrerende direktør i rederiet Torm, peger på, at der er grund til at anerkende, at regeringen har kastet sig helhjertet ind i en meget svær og alvorlig problemstilling. - Det er bestemt ikke uden bekymringer at sende søfolk ind i et område, som, vi ved, er hårdt plaget af pirater. Søfolk skal kunne passe deres arbejde uden frygt for at blive angrebet eller kidnappet, siger han

Sidst når skete 95 procent af alle kidnapninger i Guineabugten vest for Afrika. I de seneste måneder er tre danske handelsskibe blevet angrebet i området.


- Der er grund til at anerkende, at regeringen har kastet sig helhjertet ind i en meget svær og alvorlig problemstilling. Efter flere angreb på danske skibe har der været en god og seriøs dialog om sikkerhedssituationen i Guineabugten, og beslutningen om at udnævne en særlig repræsentant for maritim sikkerhed viser, at Danmark som søfartsnation går forrest for at bekæmpe pirateri, siger Jacob Meldgaard og fortsætter:


- Det er bestemt ikke uden bekymringer at sende søfolk ind i et område, som, vi ved, er hårdt plaget af pirater. Søfolk skal kunne passe deres arbejde uden frygt for at blive angrebet eller kidnappet.


Ny repræsentant får en vigtig rolle
Guineabugten er uden sammenligning det farligste farvand at sejle i. Danmark har i øjeblikket udsendt en forbindelsesofficer til området.


Den nye særlige repræsentant for maritim sikkerhed bliver Jens-Otto Horslund, og sammen med udnævnelsen øger Danmark støtten til bekæmpelse af maritim kriminalitet med 10 millioner kroner.


Efter flere møder med blandt andre Danske Rederier har forsvarsminister Trine Bramsen (S) meldt ud, at hun forsøger at skaffe opbakning til en militær indsats i Guineabugten. Den nye repræsentant får en vigtig rolle i det arbejde.


- Det kræver både benarbejde og diplomatisk knofedt at skaffe opbakning til en styrket militær indsats i Guineabugten, og derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen nu tager et vigtigt skridt på vejen ved at afsætte flere midler og udnævne en særlig repræsentant for maritim sikkerhed. Danmark kan ikke stå alene med opgaven om at sikre retten til fri sejlads i Guineabugten, og den nye ambassadør vil spille en afgørende rolle i at skaffe opbakning til en internationalt ledet operation, siger Anne H. Steffensen, der er administrrende direktør i Danske Rederier.

 
Fakta om Guineabugten:
  • Over 95 procent af alle kidnapninger til søs skete sidste år i Guineabugten
  • I alt blev der ifølge International Maritime Bureau (IMB) registreret 130 kidnapninger, som er det højeste antal, International Maritime Bureau nogensinde har set i området
  • I 2019 blev der registreret 121 kidnapninger i Guineabugten, og i 2018 78 kidnapninger
  • Herudover kommer en lang række hændelser, hvor skibe er blevet angrebet, og pirater kan have været ombord, men besætningen ikke er blevet kidnappet
  • I januar blev »Maersk Cardiff« angrebet syd for Nigeria.
  • I december 2020 blev »Maersk Cadiz« angrebet af pirater næsten samme sted.
  • I november 2020 blev »Torm Alexandra« angrebet.
  • I alle tre tilfælde slap besætningerne fysisk uskadte fra hændelserne med hjælp fra henholdsvis nigerianske og et italiensk krigsskib
  • Forsvarets Efterretningstjeneste skriver i seneste risikovurdering for 2020 blandt andet, at de underlæggende årsager til pirateriet ikke forventes at ville ændre sig positivt på kort til mellemlangt sigt. De forventer heller ikke, at Nigeria og de øvrige lande vil kunne gribe effektivt ind over for piraterne




 
*Kidnapninger opgjort af International Maritime Bureau (IMB)




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Byggeriet af dansk færge i Asien kan følges over hele verden
- Hvordan får vi gang i dansk økonomi efter pandemien?
- Politi- og toldmyndigheder opsporer 1,5 ton kokain i container med Himalaya-salt
- Toldere fandt 23,2 ton kokain
- Rederier står klar til at aftage CO2-neutralt brændstof til skibe
- Anlæg i Esbjerg skal bruge vindmøllestrøm til brændstofproduktion
- Der er stadig is på vandet
- Almen fond donerer 45 millioner kroner til maritim fonds
- Udenlandsk efterspørgsel på korn gav travlhed i de danske havne
- Liste over isfyldte farvande er smeltet ind
- Tysk transport- og logistikkoncern omstrukturerer regional ledelse
- - Retten til fri og fredelig sejlads er afgørende

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst