Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit

Fredag 6. november 2020 kl: 12:34
Share  


Af: advokat (H), ph.d., Lissi Andersen Roost, advokat (L) Rasmus Hjalte Niess Bak, trainee Mathias Kjær Østergaard Andersen og trainee Sebastian N

Fredag 31. januar i år trådte Storbritannien ud af EU på de vilkår, der fulgte af den indgående udtrædelsesaftale. I overgangsperioden gælder alle EU-regler fortsat for Storbritannien's virksomheder, selv om Storbritannien ikke længere er medlem af EU. Overgangsperioden udløber imidlertid ved udgangen af 2020

Aktuelt er udsigterne til, at EU og Storbritannien lykkes med at indgå en skilsmisseaftale, der skal regulere det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien efter udløbet af overgangsperioden, begrænsede. Den britiske regering ønsker ikke en forlængelse af overgangsperioden, og der er ifølge dagspressen fortsat forhandlingsmæssige kløfter mellem EU og Storbritannien. 


Der er dermed en betydelig risiko for et såkaldt No Deal-Brexit ved udgangen af 2020. Det kommer i givet fald til at betyde ændrede regler for samhandlen mellem virksomheder i EU og Storbritannien fra fredag 1. januar 2021.


For danske virksomheder, der handler med virksomheder i Storbritannien, er det vigtigt at være opmærksom på konsekvenserne af et eventuelt No Deal-Brexit. 


I det følgende gennemgås de særlige forhold om produktkrav og spørgsmålene om lovvalg og tvistløsning i kommercielle kontrakter, der bliver relevante, hvis EU og Storbritannien ikke når frem til en aftale inden udgangen af 2020. Derudover gennemgås spørgsmålet om toldmuren mellem UK og EU, som bliver relevant uanset, om der indgås en aftale eller ej.


Produktkrav

Gensidig anerkendelse
For handel med varer mellem EU-medlemsstater gælder et princip om gensidig anerkendelse. Det medfører, at en vare, der er lovligt fremstillet i en EU-medlemsstat frit kan omsættes i andre medlemsstater. 


Med et No Deal-Brexit vil dette princip ikke gælde for handel med virksomheder i Storbritannien (herefter UK). En dansk virksomhed vil derfor ikke længere kunne forlade sig på danske eller EU-produktkrav, hvis virksomheden vil markedsføre sit produkt på det britiske marked. 


Produktkrav- og varemærkningskrav
Hvis EU og UK ikke indgår en aftale inden overgangsperiodens udløb, kan UK indføre egne produkt- og varemærkningskrav i stedet for de krav, der følger af EU-reglerne, for eksempel EU-produktkravet CE-mærkning, som er producentens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen.


Fra fredag 1. januar 2021 indfører UK således sit eget mærke, UKCA-mærket, for visse produkter, der skal afsættes på UK-markedet. UKCA-mærket erstatter EU’s CE-mærke. Det betyder, at varer skal testes og godkendes efter særskilte produktkrav fastsat i UK. CE-mærket vil dog for visse produkter fortsat kunne bruges i UK frem til udgangen af 2021 under forudsætning af, at EU-produktkravene ikke ændrer sig i denne periode.


Som eksportør af varer til UK bør man derfor være opmærksom på, om UK indfører særlige nationale produktkrav, som er relevant for ens eksportvare. Det gælder især ved længerevarende kontrakter, der også er gældende efter overgangsperioden. 


Det kan derfor blive nødvendigt at søge vejledning hos britiske myndigheder for at afklare, om UK indfører sådanne produktkrav for ens eksportvarer.
 
Som importør af varer fra UK bør man være opmærksom på, at man som importør bliver ansvarlig for varens sikkerhed og kvalitet og for, at varen er i overensstemmelse med nationale regler og EU-regler. UK-virksomheder, der via deres markedsføring retter deres salg mod EU, skal fortsat overholde EU’s produktkrav. Det gælder dog ikke, når UK-virksomheden ikke retter sit salg mod EU. Det er derfor vigtigt at sikre, at man som importør overholder gældende regler i EU for varen. 


Vurderingsorganer
UK vil efter et No-Deal Brexit fortsætte med at anerkende tilladelser, autorisationer mv., der bruges som dokumentation for, at en vare efterlever gældende regler, udstedt af organer, der særligt er godkendt hertil af EU. 


Det betyder, at en dansk virksomhed, som for eksempel ønsker at afsætte legetøj i UK, vil kunne nøjes med at få legetøjet godkendt af et EU-overensstemmelsesvurderingsorgan. Det kan for eksempel være Teknologisk Institut i Danmark.   


EU-importører bør dog være opmærksomme på, at EU efter et No-Deal Brexit ikke anerkender UK’s organers status som EU-overensstemmelsesvurderingsorgan.   


Told 

UK er ikke længere en del af EU’s toldunion efter Brexit. Der vil derfor opstå en toldmur mellem EU og UK, uanset om der bliver indgået en aftale eller ej. En aftale bliver dog afgørende for, om der pålægges told på varer, der krydser toldmuren mellem EU og UK. Uden en aftale vil EU og UK således komme til at handle sammen som tredjelande på WTO-vilkår (gælder dog ikke for Nordirland, der vil være omfattet af et særskilt regelsæt), og WTO-toldsatser træder derfor i kraft. På de britiske toldmyndigheders hjemmeside kan man fremsøge UK-toldtariffen for den relevante vare.


I tilfælde af et No-Deal Brexit vil der altså blive pålagt told på varer, der indføres til UK fra EU og omvendt. Som virksomhed, der eksporterer til UK, bør man derfor være opmærksom på den mulige fremtidige told, særligt i forbindelse med prisfastsættelse af ens varer ved kontraktindgåelsen. Det kan i forbindelse med told også overvejes, om man allerede nu bør afsende færdigproducerede varer til UK forud for overgangsperiodens afslutning med henblik på opbygning af et varelager i UK. 


Indførelsen af selve toldmuren har potentielt også den konsekvens, at transporttiden mellem EU og UK øges, fordi varer skal gennem toldkontrol på grænsen ved henholdsvis EU og UK – uanset om der pålægges told eller ej.


Ved kontraktindgåelsen bør man derfor tage højde for den eventuelle påvirkning af transporttiden i forhold til leveringstidspunktet og den øgede risiko for forsinkelse, som formentligt bliver en følge af toldkontrollen ved grænsen.


Man bør tillige være opmærksom på valg af korrekt Incoterms-klausul i relation til told. Ved indførelsen af toldsatser mellem EU og UK er det for eksempel væsentligt at holde sig for øje, hvem der skal betale tolden. Hvis parterne har aftalt, at varerne skal leveres DDP hos køber i UK (Delivered Duty Paid) medfører det, at sælger skal afholde alle omkostninger frem til det angivne sted, herunder tolden.  


Lovvalg og tvistløsning i forhold til kommercielle kontrakter

Lovvalgs- og tvistløsningsklausuler i eksisterende og fremtidige kontrakter er vigtige at holde sig for øje ved handel med UK-virksomheder.
 

Lovvalg

Romkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (også kaldet lovvalgskonventionen) har indført ensartede lovvalgsregler i EU-medlemsstaterne (Romkonventionen blev af alle EU-medlemsstater undtagen Danmark erstattet af Rom I-forordningen). Udgangspunktet er, at en kontrakt er underkastet loven i det land, som parterne har vedtaget.


Rom I-forordningen gælder fortsat i EU-medlemsstaterne (Romkonventionen gælder i Danmark), hvorfor parternes udtrykkelige aftale om lovvalg fortsat vil blive respekteret ved danske domstole. UK har valgt at indarbejde Rom I-forordningen i den britiske lovgivning, hvorfor britiske domstole også efter et No-Deal Brexit fortsat vil respektere parternes udtrykkelige aftale om lovvalg.


Tvistløsning

Det er indtil videre usikkert, om en afgørelse fra en britisk domstol vil blive anerkendt og fuldbyrdet i Danmark og vice versa efter et No-Deal Brexit. UK har i skrivende stund ansøgt om at blive part i den såkaldte Lugano-konvention, der regulerer spørgsmålet om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af domstolsafgørelser mellem EU-medlemsstaterne og så Island, Norge og Schweiz.
 
Både UK og Danmark anerkender og fuldbyrder imidlertid internationale voldgiftskendelser i medfør af den såkaldte New York-konvention om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, som over 140 lande i verden, herunder Danmark og UK, har tiltrådt. For at undgå usikkerhed, om man kan få en dom over sin kontraktpart hjemmehørende i UK fuldbyrdet via fogedretterne i UK, anbefales det derfor fremtidigt at aftale voldgiftsbehandling af tvister med kunder og leverandører hjemmehørende i UK.


Andersen Partners følger forhandlingerne mellem EU og UK tæt og opdaterer løbende i sit "Trade & Transport" om relevant nyt.








Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Producenten af Årets Lastbil i Europa har hovedsæde i München
- Færgehavneområder får en overhaling
- Transport-virksomhed med speciale i specielle opgaver har taget ny selvkørende kran i brug
- Tysk transport- og logistik-koncern har åbent ny filial i Finland
- 62-årig bilist kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- Erhvervs-organisation advarer mod pakkeafgift
- Vognmand giver plads til ny city-trailer i sin flåde
- Den tyske regering vil give tilskud til ophugning af lastbiler
- To lærlinge fra lastbilforhandler blev prist
- Lastbil brød i brand på vej over Storebæltsbroen
- Nærved Næstved kører vognmand ud med ny kranbil med hejs
- Stykgodscenter skubber på med ny tre-akslet pusher-trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst