Transportorganisation vil have hurtig klarhed om køre- og hviletidsregler
Mandag 31. august 2020 kl: 11:47
Af: RedaktionenDet er ifølge transportorganisationen ITD fortsat uklart, hvordan flere af de køre- og hviletidsregler, som trådte i kraft 20 august skal fortolkes og dokumenteres. Transportorganisationen, der mandag mødes med Færdselsstyrelsen for at diskutere fortolkning og implementering af de nye regler, kalder situationen for uholdbar
ITD håber på, at dagens møde i Færdselsstyrelsen fører til en hurtig afklaring af, hvordan virksomheder skal forholde sig til de nye køre- og hviletidsregler, der trådte i kraft 20. august 2020.
- Flere helt centrale regler under EU´s Vejpakke er allerede trådt i kraft. Men det er fortsat fuldstændig overladt til den enkelte virksomhed at gætte, hvad myndighederne accepterer som dokumentation for overholdelse af reglerne, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.
Hun fremhæver, at det eksempelvis drejer sig om, hvordan det skal dokumenteres, at en chauffør har afholdt 45-timers ugehvil udenfor køretøjet for arbejdsgivers omkostninger. I den forbindelse har det internationale transportarbejderforbund, ITF, fornyligt fremlagt en rapport, der beretter om transportvirksomheder, der forsyner deres chauffører med falske hotel-kvitteringer for at skjule, at chaufførerne reelt har holdt ugehvil i deres lastbiler.
- Det er også uklart, hvordan det skal dokumenteres, at chaufføren har fået mulighed for at vende hjem hver fjerde uge, og hvordan man skal forholde sig, hvis chaufføren ikke ønsker at vende hjem. Den uklarhed er selvfølgelig uholdbar og vækker bekymring hos mange af vores medlemmer, siger Carina Christensen.
ITD forventer, at Færdselsstyrelsen på dagens møde med branchen kommer med klare vejledninger til virksomhederne om, hvordan reglerne kan efterleves og dokumenteres.
- Vi kan ikke acceptere et lovmæssigt limbo, hvor virksomhederne ikke ved, hvordan de rent praktisk kan dokumentere, at de efterlever reglerne, siger Carina Christensen.
ITD opfordrer myndighederne til at anerkende de dokumenter, som virksomhederne allerede er i besiddelse af, så de ikke pålægges en ekstra og ifølge ITD unødvendig administrativ byrde. Det kan eksempelvis være tackografdata, GPS-udskrifter og kørselsrapporter.
ITD foreslår også, at myndighederne gennemfører vejledende virksomhedskontroller, ligesom de danske myndigheder tidligere har gjort i forhold til godskørselstilladelser for varebiler, og tyske BAG har gjort i forhold til forbud mod 45 timers hvil i førerhuset. Ved en vejledende virksomhedskontrol får virksomheden som udgangspunkt ikke bøder, men vejledning i, hvordan reglerne overholdes og dokumenteres. Det kan være i en periode på eksempelvis seks måneder. Det vil efter ITD’s mening give myndighederne bedre forudsætninger for at sikre et kontrolapparat, der i praksis kan gennemføres.
- Det haster med at få afklaret fortolkning og implementering af reglerne og ikke mindst diskuteret, hvilken dokumentation der forventes. ITD stiller sig konstruktivt til rådighed med input og sparring, og vi forventer naturligvis, at opgaven med hurtigt at skabe klarhed får meget høj prioritet i Færdselsstyrelsen, siger Carina Christensen.
Interesserede kan læse mere om den omtalte ITF-rapport her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Vognmandsorganisation er tilfreds med ny højde og totalvægt
- For første gang i tre år er der færre tomme lagerlokaler
- Daglivarekoncern anlægger ladeanlæg til el-lastbiler ved centrallager i Køge
- Tre-akslet påhængsvogn er blevet overført til Himmerland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




