Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny trepartsaftale skal forebygge fyringer

Mandag 31. august 2020 kl: 11:17
Af: Redaktionen

S-Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, der skal hjælpe både medarbejdere og virksomheder i forbindelse med, at corona-tidens lønkompensationsordningen udløber

Trepartsaftalen om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning skal gælde året ud og være med til at forebygge fyringer efter udfasningen af lønkompensationsordningen. De nye muligheder giver medarbejdere større tryghed - eksempelvis med højere dagpenge - og er med til at holde hånden under de virksomheder, som for eksempel er ramt på grund af nedgang i eksporten som følge af indsatsen for at forebygge smitte med corona-virus.


Med arbejdsfordeling kan man dele det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Mens man er hjemme, modtager man dagpenge. Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner pr. måned. Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil man som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Derudover vil ansatte i arbejdsfordeling ikke bruge af deres dagpengeret.


- Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder. Ligesom de gjorde med lønkompensation, der har været med til at bevare mange tusinde arbejdspladser. Den ordning er til gengæld ikke holdbar i længden, og efter flere forlængelser er den nu udfaset. Derfor er det godt, at vi året ud styrker arbejdsfordeling, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og fortsætter:


- Sideløbende arbejder vi på at få gang i økonomien og arbejdsmarkedet. Blandt andet har et bredt flertal aftalt, at danskerne i løbet af efteråret kan hæve knap 60 milliarder kroner af de indefrosne feriepenge, og der skal bruges 30 milliarder kroner til grøn renovering af landets almene boliger. Omfattende initiativer, der skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Jeg vil gerne sige tak til DA, FH og AC for at bakke op om et initiativ, der kan forhindre, at krisen rammer almindelige lønmodtagere.


Administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, siger, at aftalen vil redde danske arbejdspladser. 


- Ganske som aftalen om lønkompensation har gjort det. DA er meget tilfredse med, at det er lykkedes at skabe en ordning, som alle virksomheder kan gøre brug af. Mange virksomheder er stadig hårdt ramt af coronakrisen, og derfor kan de ikke beskæftige medarbejderne i fuldt omfang. For dem kan arbejdsfordeling være en god løsning, siger han.


DA-direktøren bliver suppleret af formanden for FH (tidligere LO) Lizette Risgaard.


- Den her trepartsaftale medvirker til større tryghed for alle grupper af privatansatte. Ved at deles om arbejdet til en forhøjet dagpengesats i uger med ledighed risikerer færre en fyring. Det kalder jeg solidaritet, siger hun.


Interesserede kan se aftalen her:










Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst