Elektriske Fuso-lastbiler er kørt ud på danske veje
Torsdag 12. december 2019 kl: 10:46
Af: Redaktionen
Aarstiderne og Citylogistik har taget endnu et skridt i retning mod en mere CO2-neutral transport. De to danske virksomheder har taget hver deres fuld-elektriske Fuso eCanter i brug
![]() |
Det er især godt nyt for distributionsvirksomheder, der har byen som centralt leveringsområde - eksempelvis madleverandøren Aarstiderne og teknologvirksomheden Citylogistik. Nøglerne til de to elektriske lastbiler blev overrakt af transportminister Benny Engelbrecht (S) ved en event i København onsdag.
Og ifølge Thomas Harttung, der er medstifter og bestyrelsesformand for Aarstiderne, er det nye elektriske medlem af lastbilflåden en vigtig brik for at komme i mål med Aarstidernes løfte om et CO2-regnskab i balance allerede fra næste år:
- Det er en stor dag for os i dag. Vi får nøglerne til den første elektriske lastbil i Aarstidernes 20-årige historie. Vi har i mere end 10 år arbejdet med CO2-regnskaber og målrettede reduktioner. Og vi er nået langt. Men vi skal videre mod nul. Vi kalder det at være “planetar”. Men det er i dag stadig sådan, at mere end 50 procent af vore emissioner er transportrelaterede. Derfor er CO2-neutrale drivmidler nøglen til at komme helt i mål. Den rejse starter i dag. Jorden kalder, siger Thomas Harttung.
Også hos Citylogistik, der tilbyder bæredygtig, elektrisk last-mile levering, er der store forventninger til den nye el-lastbil. For kunderne efterspørger i stigende grad intelligente og bæredygtige logistikløsninger.
- Med tilføjelsen af vores nye Fuso eCanter styrker vi positionen som en af de allerførste virksomheder i Danmark og Europa, der sætter strøm til den tunge transport og det er ingen tilfældighed. Vi oplever nemlig, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger ansvarlige, grønne logistik- og transportløsninger, der både fungerer på papiret og ude i virkeligheden. Og med vores nye, elektriske lastbil styrker vi vores flåde og hjælper samtidig vores kunder med at gøre en vigtig og helt konkret forskel, siger Casper Svensson.
Effektiv opladning og høj lasteevne
Fuso eCanter må laste op til 3,3 ton, mens totalvægten udgør 7,5 ton. Lastbybilen er udstyret med et batteri på 82,8 kWh, hvilket giver en rækkevidde på mindst 100 kilometer i bydrift, mens en fuld AC opladning tager 9 timer og dermed uden problemer kan klares over natten. Benytter man en hurtiglader, kan batteriet lades op til 80 procent på en time.
Der er i øjeblikket omkring 150 eksemplarer af Fuso eCanter i drift i byer i hele verden, og altså nu også i København og Aarhus. Siden de første lastbiler blev leveret i 2017, har de tilsammen tilbagelagt over en million kilometer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Løn, fleksibilitet og plads til de skæve skal trække unge til transportfag
- Vognmand med diesel i blodet har fået el i hjertet
- Tip-kærre skal køre med asfalt hos Grindsted-vognmand
- Lastbilleverandør åbner ny afdeling for nationale flådekunder
- Shipping-koncern fra Esbjerg overtager aktiviteter fra postvirksomhed på Færøerne
- - Når fragten vokser, skal vi kunne følge med
- Vognmand i Korsør er blevet fynsk-ejet
- Forsvaret har forlænget aftale med svensk lastbilproducent
- Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd
- Bedre værktøjer skal holde vanvidsbilister væk fra vejene
- Evaluering af vejafgiften afslører et mix af positive og negative konsekvenser
- Busulykke på Djursland koster to menesker livet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)



