Piloter og flyveledere får kompensation for helbredsundersøgelser
Tirsdag 10. september 2019 kl: 10:55
Af: RedaktionenFolketinget har bemyndiget transportministeren til at udbetale kompensation til piloter, flyveledere og pilotelever, som har fået deres helbredsbevis fra flyvelægeklinikken Doctors.dk kendt ugyldige. Der er tale om op mod 900 piloter og flyveledere
Piloterne og flyvelederne har siden starten af april afholdt udgifter på mellem 2.000 og 8.000 kroner for at få foretaget nye helbredsundersøgelser, efter at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen måtte tilbagekalde deres helbredsbevis på baggrund af mistanke om, at undersøgelser ved klinikken Doctors.dk var foretaget af læger uden tilstrækkelig uddannelse.
I første omgang måtte berørte piloter og flyveledere selv betale for de nye undersøgelser, ligesom det for nogle pilotelever potentielt kan have haft så omfangsrige konsekvenser, at de måtte stoppe på pilotuddannelsen. Det kan være tilfældet, hvis de er startet på uddannelsen på baggrund af manglende opfyldelse af helbredskravene. Nu skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen være med til at dække for dele af udgifterne.
- Piloterne, flyvelederne og særligt piloteleverne er desværre kommet i klemme i denne særlige sag. Det er derfor rigtig positivt, at vi i dag har fået opbakning fra Folketinget til at hjælpe de berørte piloter, flyveledere og pilotelever med at dække nogle af deres udgifter, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Der vil være tale om en proportional model, hvor piloterne og flyvelederne er berettiget til kompensation for dele af deres udgifter til en ny helbredsundersøgelse, afhængig af hvornår deres nu ugyldige helbredsbevis blev udstedt.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil stå for administrationen af refunderingen. Når administrationsgrundlaget er på plads, kontakter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen de berørte piloter og flyveledere.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |