Sværgodsvognmand har fået en sværgodstrækker fra Scania
Mandag 31. oktober 2016 kl: 13:57
Af: Redaktionen
Stiholt, der forhandler Scania-lastbiler i den nurdlige del af Jylland, har leveret en Scania sværgodstrækker til vognmandsforretningen Frank Nørager i Fjerritslev. Virksomheden har gennem årene specialiseret sig i sværgodstransporter - blandt andet på vindmølleområdet
![]() |
Der er tale om Scanias kraftigste model - en fire-akslet Scania R 730 LA 8x4/4HHB. Drivlinen består af en 16,4 liters V8-motor, der yder op til 730 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 3.500 Nm, en 14-trins GRSO925R-gearkasse med to krybegear, overgear og integreret retarder samt tandemtræk med bagtøjer med navreduktion. Trækkeren er godkendt til kørsel med op til 150 tons vogntogsvægt.
- Vi har ikke tidligere haft Scania til de helt tunge opgaver i flåden, men Stiholt fik sat en rigtig god pakkeløsning sammen til den rigtige pris, siger vognmand Frank Nørager.
- Opbygning og levering er gået lige efter en snor, så nu glæder jeg mig til at se den i arbejde, tilføjer han.

- Jeg har nu kørt i den nye Scania i en uge, og den lever helt op til forventningerne, siger chauffør Erik Kristensen og tilføjer:
- Jeg kører mest med vindmølletårne, hvor jeg er oppe i nærheden af max. vogntogsvægt. Det klarer den fint, så jeg er en glad chauffør.
Frank Nørager & Co. udfører komplicerede transportopgaver og er blandt sværvægterne inden for sværgodstransport i Europa. Virksomheden har afdelinger i Sverige, Tyskland, England og Polen og råder over ca. 85 trækkende enheder - først og fremmest sværgodstrækkere og kranbiler fra 36 til 150 t/m. Langt de fleste er beskæftiget med transport for vindmølleindustrien, og det bliver også det primære arbejdsområde for den nye Scania.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand fra Hammel tog en fire-akslet maskintrailer med på sin skammel
- Lastbilproducent gearer op, når det gælder skiftet til el-lastbiler
- Varebiler fra lastbilproducent runder 4.000 registrerede enheder
- Juli blev en mindre god måned
- Fragtmand har fået ny gardintrailer
- Maskinstation har fået påhængsvogn med automatisk rullepresenning
- Maskintrailer kan blive 6,1 meter længere
- Antallet af nyregistrerede lette lastbiler steg samlet med 99
- Bestanden af lette elektriske lastbiler er mere end fordoblet
- Lastbilforhandler i Ishøj har fået ny mand til finansielle løsninger
- Transportvirksomhed i Roskilde har fået opbygget tre nye flere-akslede lastbiler i Sønderjylland
- Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |