Sværgodsvognmand har fået en sværgodstrækker fra ScaniaMandag 31. oktober 2016 kl: 13:57 Af: Redaktionen![]() Stiholt, der forhandler Scania-lastbiler i den nurdlige del af Jylland, har leveret en Scania sværgodstrækker til vognmandsforretningen Frank Nørager i Fjerritslev. Virksomheden har gennem årene specialiseret sig i sværgodstransporter - blandt andet på vindmølleområdet
Der er tale om Scanias kraftigste model - en fire-akslet Scania R 730 LA 8x4/4HHB. Drivlinen består af en 16,4 liters V8-motor, der yder op til 730 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 3.500 Nm, en 14-trins GRSO925R-gearkasse med to krybegear, overgear og integreret retarder samt tandemtræk med bagtøjer med navreduktion. Trækkeren er godkendt til kørsel med op til 150 tons vogntogsvægt. - Vi har ikke tidligere haft Scania til de helt tunge opgaver i flåden, men Stiholt fik sat en rigtig god pakkeløsning sammen til den rigtige pris, siger vognmand Frank Nørager. - Opbygning og levering er gået lige efter en snor, så nu glæder jeg mig til at se den i arbejde, tilføjer han. ![]() - Jeg har nu kørt i den nye Scania i en uge, og den lever helt op til forventningerne, siger chauffør Erik Kristensen og tilføjer: - Jeg kører mest med vindmølletårne, hvor jeg er oppe i nærheden af max. vogntogsvægt. Det klarer den fint, så jeg er en glad chauffør. Frank Nørager & Co. udfører komplicerede transportopgaver og er blandt sværvægterne inden for sværgodstransport i Europa. Virksomheden har afdelinger i Sverige, Tyskland, England og Polen og råder over ca. 85 trækkende enheder - først og fremmest sværgodstrækkere og kranbiler fra 36 til 150 t/m. Langt de fleste er beskæftiget med transport for vindmølleindustrien, og det bliver også det primære arbejdsområde for den nye Scania. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |