Hanstholm Havn får ny servicehal på 1.200 kvadratmeter
Fredag 11. oktober 2013 kl: 09:23
Af: RedaktionenMandag 14. oktober tager Thisteds borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) første spadestik til en ny servicehal, der skal opføres på Hanstholm Havn. Hallens 1.200 kvadratemter er allerede udlejet til fem lokale servicevirksomheder, som skal bruge pladsen til lager og servicefaciliteter i forbindelse med servicering af fiskerflåden
Der er for kommet skub i havneplanerne i Hanstholm. I sidste uge fik havnen finansministerens ord for, at staten vil støtte havnens udvidelsesplaner ved at konvertere en del af statens nuværende driftsomkostninger til en årlig millionudbetaling, der kan indgå i finansieringen af havnens nye ydermoler. Ugen inden kom nyheden om det nyetablerede værft North Sea Yard, der samler flere af Hanstholms lokale servicevirksomheder i et konsortium, der blandt andet tilbyder energioptimeringer til trawlere. Og mandag 14. oktober tages så første spadestik til opførelsen af en ny servicehal på havnen.
- De nye faciliteter giver virksomhederne mulighed for at effektivisere deres service. De kan have deres værktøj lige ved kajen, og de kan få leveret reservedele, så de er klar til at påbegynde arbejdet, så snart kunden er i havn. Interessen for at leje sig ind i hallen har været rigtig god, så i bagklogskabens lys kunne vi sagtens have bygget større, siger teknisk chef Peter Nymann fra Hanstholm Havn.
Byggeprojektet er støttet af Fiskeriministeriet og EU gennem EFF-ordningen, og den nye servicehal skal stå færdig 1. december, hvor fem lejere rykker ind. Blandt de nye lejere er flere virksomheder fra ejerkredsen bag North Sea Yard.
- Vi har lejet os ind i den nye hal primært af den årsag, at vi kommer tættere på flydedokken, hvor vi udfører en stor del af vores arbejde. Det giver os mindre spildtid på transport, så vi kan tilbyde en mere effektiv og konkurrencedygtig service. Så enkelt er det, siger direktør Jesper Pedersen fra Hanstholm Skibssmedie, der er en af de nye lejere.
Naturlig forlængelse af udvidelsesplan
De nye tiltag er i tråd med Hanstholm Havns ambition om at blive en af Europas førende erhvervshavne, hvilket den planlagte havneudvidelse til halvanden milliard kroner skal bidrage til.
Thisted byråd behandler i øjeblikket finansieringsplanen for første etape af det ambitiøse udvidelsesprojekt, og Hanstholm Havn forventer at kunne gå i gang med anlægsarbejdet umiddelbart efter, at Byrådet har godkendt finansieringsplan. Mandag 21. oktober er der således licitation på første etape af det store anlægsprojekt.
Fakta om udvidelsen af Hanstholm Havn
- Den planlagte udvidelse af Hanstholm Havn vil tredoble havnens størrelse og sikre en dybgang på 12,5 meter.
- Hanstholm Havn har en sund økonomi og nyder stor lokal opbakning til udvidelsesprojektet.
- Havneudvidelsens første etape har en samlet budgetramme på 500 millioner kroner og påbegyndes efter planen inden udgangen af 2013.
- Anden etape forventes påbegyndt i 2017.
- Udvidelsen vil give det lokale erhvervsliv mulighed for at udnytte vækstpotentialet i Hanstholm Havns geografiske placering og derved fremtidssikre virksomhedernes forretning.
- Formålet med udvidelsen er at fremtidssikre havnen, så den kan modtage større fartøjer og imødekomme de mange forskelligartede krav fra potentielle forretningsområder som fiskeri, offshore, transport og grøn energi.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Nyt digitalt søkort skal beskytte biodiversiteten i danske farvande
- Giftig kemi fra skibe i kystnære områder får lovgivning i mod sig
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |