Der er en hale ved alting - TNT har en brændstofbesparende.
Tirsdag 31. januar 2012 kl: 10:23
Af: Jesper Christensen
Forsøg med ny, innovativ trailer-hale skærer seks procent af brændstofforbruget hos TNT Express. En test mellem to byer i Holland har vist, at halen kan spare 1,65 liter brændstof pr. 100 kilometer
Transportkoncernen TNT Express har afsluttet et forsøg med en aerodynamisk hale til lastbilers trailere. Forsøget har kørt i Holland over fem måneder og viser, at den nye trailer-hale kan reducere brændstofforbruget med seks procent.
Den trailerhale, som TNT Express har testet, er en såkaldt "EcoTail", der er en sammenklappelig bagvinge til trailere og udviklet af virksomheden Ephicas, der fremstiller aerodynamisk udstyr til lastbiler og påhængskøretøjer.
TNT indsatte testlastbilen i fast daglig rutefart mellem byerne Ede og Duiven, en afstand på 26 km. Forsøget dokumenterede en besparelse på 1,65 liter brændstof per 100 km ved en maks. fart på 80 km/t. Det svarer til seks procent lavere brændstofforbrug.
Jagt på CO2-gevinster
Det er ikke første gang, at TNT Express eksperimenterer med aerodynamiske tiltag til sine mange tusinde lastbiler.
I 2010 gik virksomheden eksempelvis med i udviklingen af særlige CO2-besparende vinger til lastbiler. Og sidste år købte TNT Express fire nye dråbeformede anhængere, som med deres særlige design skærer op til 12 procent af brændstofforbruget.
Interesserede kan læse mere om Ephicas her:
På youtube.com er der også video-klip af aerodynamisk udstyr til landevejstransport.
Se mere her:
Ephicas Sidewing
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Knap tre ud af fire døde er mænd
- Sættevogne kan synes i udlandet
- - Det er et væsentligt fremskridt for vejgodstransporten
- Flere biler kørte ind i hinanden på motorvej
- Lastvognscenter i Aarhus har fået ny salgskonsulent
- Mindre transportfirma i Dalmose er endt i Skifteretten i Næstved
- Antallet efter fem måneder ligger 4,7 procent under sidste år
- Maj endte 14 under sidste år
- Lastbilbestanden er oppe på sit højeste maj-niveau
- Brændstofleverandør i Hobro har solgt sin virksomhed
- EU-Kommissionen bekræfter, at regummierede dæk opfylder EU's bæredygtighedskriterier
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |