Kunder vil gerne leje skraldebiler
Torsdag 21. august 2008 kl: 10:28
Af: Jesper Christensen
Scania Biler har succes med udlejning af renovationsbiler gennem Scania Rental.
Scania Biler udvider flåden af renovationsbiler til udlejning efter god start
![]() | |
|
I modsætning til tidligere er renovationsaggregatet malet i blå farve, som fremover vil være standard på Scania Bilers renovationsbiler til udlejning. Scania Rental-bilerne kan også leveres i kundens farve, men så er der som regel tale om længerevarende lejekontrakter.
Er kørt fra 0 til 10 enheder på et år
Scania Biler oplever en stigende aktivitet med udlejning af renovationsbiler gennem Scania Rental, og den nye renovationsbil er allerede sat i drift hos en kunde.
Scania Biler har endnu to enheder i ordre til Scania Rental. Flåden af udlejningsbiler til henholdsvis dag- og industrirenovation er dermed vokset fra 0 til 10 enheder på mindre end et år.
Bred vifte af udlejningsbiler
Scania Bilers udlejningsflåde består at en meget bred vifte at forskellige Scania lastbiler, oplyser Scania Danmark. Det er blandt andet to- og tre-akslede sættevognstrækkere med forskellig motorstørrelse, førerhustype og udrustning til eksempelvis distributions-, entreprenør- og langturskørsel. Dertil kommer forskellige to-akslede distributionslastbiler med lift og foldedørskasse, presenningopbygning og kølekasse. Alle biler i Scania Bilers Rental-flåde udlejes med en serviceaftale, hvori der indgår normal service, reparation, dæk osv., og det er ligeledes muligt at inkludere forsikring i lejeaftalen.
Scania Bilers udlejningsafdeling styres fra Scania-anlægget i Århus, men samtlige salgskonsulenter på Scania Bilers i alt 17 Scania-anlæg over det meste af Danmark formidler udlejning gennem Scania Rental.
Dermed indgår udlejning på lige fod med alle de øvrige serviceydelser, som Scania Biler via sit "One Stop Shopping"-koncept tilbyder hele transportbranchen.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Vognmand i Roskilde tog fem af samme slags
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Tre-akslet tiptrailer kan rumme 34 kubikmeter i kassen
- Vognmand i Karlslunde trak afsted med tre nye trækkere
- Mølle har fået ny fire-akslet tip-trailer til korn og foderstoffer
- Nye elektriske og lette varebiler er udviklet til alle typer bytrafik
- Dynamisk styring på lastbiler bliver opgraderet til gavn for trafiksikkerheden
- Lastbilcenter skifter ejer
- Transportfirma i Greve tog to gange tre vekselladskærre med hjem
- Sværlasttrailer kan blive fem meter længere
- Maj endte 14 under sidste år
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |